Tysk ekspert: Støt økologisk biogas

ENERGI – Politikerne bør støtte økologisk biogas med et særligt pristillæg og lade være med at konstruere detaljerede og bureaukratiske regler for hvilke biomasser, man bør bruge.

Sådan lyder anbefalingen fra den tyske biogas-ekspert Michael Köttner til danske politikere.

- Giv en basisafregning for biogas, der omfatter alle biomasser, læg hertil et gylletillæg og til sidst et tillæg for økologisk biogas. Lad være med at forsøge at detailregulere hvilke biomasser, der kan udløse tilskud, siger Köttner til bladet Økologi & Erhverv.

- Vi forsøgte at få de tyske politikere til at bruge denne model, men desværre uden held, tilføjer han.

Michael Köttner har arbejdet med bæredygtig biogasproduktion i tyve år og var for nylig i Danmark inviteret af Kompetencecenter for Økologisk Biogas.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: