68 økologiske landbrug landet over havde åbnet dørene og inviteret alle til at tage gummistøvlerne på for at få oplevelsen live.
Igen i år blev køernes forårsdag et sandt tilløbsstykke. Ifølge Økologisk Landsforening besøgte 142.000 mennesker i år en økologisk gård for at se køerne danse.
Enkelte steder kappedes flere tusinde besøgende om at sikre sig den bedste udkigspost, da køerne i fuldt firspring slog op med bagbenene og drønede ud over marken eller tog sig en rask lille slåskamp med en af de andre køer på gården.
Sidste år deltog 110.000 mennesker i køernes forårsfest. Arrangementet i år var det ottende i rækken.