Dermed er Naturstyrelsen ved at afslutte den totale registrering af Danmarks natur, som blev sat i gang i 2011, efter voldsom kritik af den nuværende opgørelse. Målet er at få styr på alle de områder, der skal beskyttes efter naturbeskyttelsesloven, også kaldet paragraf 3 natur, oplyser Miljøministeriet
Det er både store genkendelige naturområder men også små pletter af helt almindelig natur i landbrugslandet, hvor der ikke bliver dyrket afgrøder. For eksempel overdrev, små søer eller enge, hvor naturen har en kvalitet med så mange dyre- og plantearter, at landmanden ikke må stikke ploven i det.
Viden er en forudsætning
- Viden om den værdifulde natur er en forudsætning for, vi kan beskytte den. Snart kan vi give lodsejere klar besked om, at de ejer beskyttet natur, og samtidig kan kommunerne fortælle, hvad lodsejerne skal gøre for at passe på den. Hvis man ved, at noget er værdifuldt, vil man også passe på det, siger miljøminister Pia Olsen Dyhr.
Naturstyrelsen har 55 biologer på opgaven, der vil være ude med gummistøvlerne i overdrev, strandenge, heder, søer og vandhuller og moser.
De 43.000 områder er udvalgt, efter at biologerne har studeret luftfotos af Danmark. Ofte kan man på luftfoto fastslå, om noget natur er beskyttet natur eller ej. Men i andre tilfælde, er det nødvendigt med et besøg. For eksempel kan det være afgørende for naturbeskyttelsen, hvilke planter der vokser på en grøn plet, og det skal man ud i naturen for at se.
Pris: 36 millioner
Registreringen koster 36 millioner kroner. Når Naturstyrelsen har afsluttet den, overgår den til kommunerne, der skal holde den ved lige fremover. Alle registreringer vil være tilgængelige på Danmarks Miljøportal, efterhånden som de bliver færdige. Feltarbejdet vil være afsluttet i oktober 2013.
- Vi giver hermed kommunerne et stærkt redskab til deres arbejde med naturbeskyttelse. De overtager den nye registrering, så de kan holde øje med vores naturværdier og vejlede lodsejerne i, hvordan de skal passe på dem, siger Pia Olsen Dyhr.