Tungmetaller i svinegylle truer mad- og jordkvalitet
TUNGMETAL – Skal landbruget fremover til at aflevere en tilstandsrapport for jordkvaliteten ved låneoptagelse og salg af jord? Det kan blive resultatet af, at der er manglende styr på deponeringen af tungmetaller på landbrugsjorden, dersom der ikke snarest kommer nye regler herfor.
Svinegyllen kan indeholde så høj en koncentrationen af tungmetaller, at den ligesom slam burde deponeres på en godkendt losseplads som miljøfarligt affald. Svineproducenterne blander zink og kobber i foderet i store doser for at forebygge diarré hos smågrisene.
Af Søren Wium-Andersen
Slammet fra byernes renseanlæg bliver analyseret for tungmetaller som kobber og zink, inden det køres ud på markerne. Overskrider indholdet af tungmetallerne en vis grænse, skal slammet deponeres på en godkendt losseplads. Ordningen sikrer, at landbrugsjorden ikke forurenes med industriens tungmetaller. For selvom begge metaller er væsentlige i små mængder, så bliver de skadelige i større mængder.
Landbrugsindustrien har snoet sig uden om de analysekrav, der ellers gælder for industriens affaldsprodukter, hvorfor gylle og biogasslam er blevet fritaget for at blive analyseret. Dette på trods af at produktionen af svinegylle er 14 gange højere end produktionen af slam i renseanlæggene, og at langt størstedelen af de 360 tons kobber og 1250 tons zink, der tilsættes specielt svinefoderet ender i gyllen.
Svineindustrien har hidtil hævdet, at den har kontrol over hvor meget tungmetal, der findes i gyllen og i jorden. Nu viser en rapport fra Århus Universitet, at landbruget har skønnet forkert, og at Fødevarestyrelsens kontrol af anvendelsen af kobber og zink har været al for lemfældig.
For højt indhold
Ikke mindre end 3 af 11 gylleprøver viste sig at have et så stort indhold af tungmetaller, at gyllen burde være kørt direkte på en kontrolleret losseplads. Derfor er det på tide, at der nu indføres krav om, at gylle fra svin og andre dyr, der får et højt tilskud af tungmetaller i foderet, skal analyseres, før det kan tillades, at gyllen spredes på agerjorden.
Rapporten viser også, at 45 procent af mange hundrede jordprøver overskrider det problematiske niveau for jordens indhold af zink og kobber. Resultatet af de manglende parallelle regler på slamområdet er nu, at på et areal på 200.000 hektar er ‘nulværdierne’ for zink overskredet, hvilket betyder, at jorden indeholder bekymrende mængder zink.
For højt indhold i maden?
Tungmetaller lader sig ikke umiddelbart fjerne, og kobberet ender i det korn, der dyrkes på markerne. Hvor meget ved vi ikke, da data for indholdet af tungmetaller i vore basisfødevarer er over 30 år gamle(!)
På nogle marker overskrider jordens indhold af kobber og zink allerede nu de kriterier for jordens indhold af tungmetaller, der kræver, at jorden ikke må tilføres yderligere mængder af zink eller kobber fra slam.
Men jorden må gerne tilføres svinegylle med kobber og zink. Gældende regler for gylle og biogasslam bør naturligvis følge reglerne for anden slamudbringning. For der er ikke forskel på, om en tungmetalforurening stammer fra gylle eller fra slam fra renseanlæg.
Fra gødning til farligt affald
Når reglerne for udkørsel af gylle ændres, hvilket bør ske snarest, så vil gyllen mange steder være ændret fra at være et gødningsprodukt til at være et problematisk produkt, der skal deponeres, eller kun kan anvendes på arealer, der endnu ikke har overskredet grænseværdierne for jordens indhold af kobber og zink.
Det betyder, at gyllen skal transportes ganske langt og kun kan udbringes, når såvel gyllens indhold af tungmetaller er kendt, og udbringningen kun kan ske på marker, der har lavt indhold af kobber og zink.
Tilstandsrapporter
Et landbrug, der er interesseret i en bæredygtig fremtid, vil naturligvis honorere disse yderst rimelige krav. Sker det ikke, så må det forventes, at landbruget fremover ved salg skal fremvise tilstandsrapporter for jordens indhold af kobber og zink, ganske som husejere ved salg skal fremvise en tilstandsrapport for husets tilstand.
For er jordens indhold af kobber og zink på en ejendom for høje, så vil det fremover få en betydning for jordens værdiansættelse, da anvendelsen af jorden vil være begrænset.
Kobber og zinkproblematikkerne skal op på et samrådsmøde i Folketinget i januar. Svineindustrien og dens minister kæmper for at få lov til at fortsætte med forureningen af jorden. Ministeren vil uden al tvivl hævde, at der skal laves yderligere undersøgelser i stedet for at sikre, at der tages hånd om problemet allerede nu.
Vi må have nye regler
I stedet for nye undersøgelser bør forsigtighedsprincippet anvendes indtil analyser har vist, at der ikke deponeres for store koncentrationer af zink og kobber i agerjorden ved tilførsel af gylle. En kortsigtet økonomisk gevinst for landbruget må ikke ske på bekostning af agerjordens fremtidige dyrkningsværdi til menneskeføde.
Modstanden mod at handle nu må ikke saboteres af kravet om nye undersøgelser. Det vil være uansvarligt. Derfor håber jeg, at der snarest kommer nye regler, så vi danske forbrugere kan være sikre på, at mad dyrket i dansk jord ikke er forurenet med tungmetallerne kobber og zink.
Ovenstående artikel er skrevet før et Samrådsmøde i Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 3. februar 2016 om brugen af zink og kobber. Nedenstående er et efterskrift:
Kobber
Kobberproblematikken undgik ministeren meget behændigt, at komme ind på, med en henvisning til at ”eksperterne” ikke er blevet enige om at ændre de nuværende nulværdier.
Foder
Der er fundet mange og store overskridelser af det tilladte tungmetalindhold i foderet til svinene. På den baggrund virker det ejendommeligt, at ministeren ikke vil pålægger Fødevarestyrelsen at foretage flere kobber og zink analyser af foderet, da næsten alle de tungmetaller, der hældes i foderet efterfølgende kan genfindes i gyllen. Derfor burde ministeren have varslet, at der fremover tages gylleanalyser på alle de svineindustrier, hvis der fremover findes overskridelser af zink eller kobbermængderne i foderet, og at gyllen vil blive behandlet efter slambekendtgørelsens regler, dersom der findes overskridelser.
Gylle
Ministeren oplyste, at hun ikke vil indføre en bedre kontrol af gyllen. Dette på trods af at 11 prøver i DCE undersøgelsen har vist, at 27% af gyllen er så alvorligt forurenet med tungmetaller, at den burde være kørt på en kontrolleret losseplads dersom reglerne for gylle var identiske med slambekendtgørelsens. Der vil heller ikke blive indført en bedre kontrol af foderets indhold af tungmetaller, eller af det slam, som køres ud af biogasanlæggene, lige som der heller ikke vil blive opstillet nye grænseværdier for, hvad der må køres ud på jorden. Dette på trods af, at det eneste, der på sigt kan sikre, at jorden ikke bliver forurenet er bedre kontrol og grænseværdier.
Mad
Der var stillet skriftlige spørgsmål om at fremlægge en liste over, hvornår tungmetalindholdet i vore basisfødevare bliver opdateret. Listen blev ikke forelagt, på trods af at de nuværende oplysninger er 30 år gamle. Efter min opfattelse bør alle kunne se den tungmetalbelastning, de udsætter sig for via vore basisfødevare.
Flere svin
Den eneste klare udmelding, der kom fra ministeren, var, at svineantallet vil blive øget fra 1,4 dyreenhed per hektar til 1,7 dyreenhed per hektar, hvilket vil øge tungmetalbelastningen af såvel zink som kobber.
Pressemeddelelse fra Landbrug & Fødevarer
Samme dag, som samrådsmødet blev afholdt, fremlagde interesseorganisationen Landbrug og Fødevare en pressemeddelelse om, at den vil nedsætte svineindustriens zinkbelastning. Men der blev ikke forelagt oplysninger om, hvor meget mindre landbruget vil tilsætte foderet eller hvornår det vil ske.
Kun at en række undersøgelser vil blive iværksat med afslutning senere i år eller i 2017. Man kan håbe på, at disse undersøgelser giver så klare resultater, at der kan handles på dem.
Søren Wium-Andersen er biolog, cand. scient., tidligere miljørådgiver i Udenrigsministeriet og skriver jævnligt på OrganicToday.dk.
