Trump vil genåbne olieboringer i Alaska
KLIMA – Det er dybt bekymrende, at vi med Trump har en præsident, der handler helt uden ansvar og er ude af trit med klimavidenskabens klare anbefalinger om at lade olie, kul og gas blive i jorden, siger Greenpeace.
Trump vil tilbagerulle flere af de sikkerhedsforbedringer, der blev indført efter oliekatastrofen, da olieplatformen Deepwater Horizon eksploderede 20. april 2010. BP erkendte to et halvt år senere ansvaret for katastrofen i Den Mexicanske Golf og har indvilget i et forlig, der koster selskabet godt 25 milliarder kroner i erstatning.
Den amerikanske præsident Donald Trump fejrer sine første 100 dage i Det Hvide Hus med at underskrive et nyt dekret, hvor han forsøger at fjerne sin forgænger Barack Obamas permanente stop for salg af olie- og gaslicenser i den sydøstlige del af Atlanterhavet og ved Alaskas kyst.
Præsidenten underskrev dekretet i aftes amerikansk tid.
Men som ved flere af Trumps øvrige dekreter vil han få svært ved at gennemføre sit mål om at sætte gang i olieudvinding i den skrøbelige region, da den forudseende Obama inden sin fratræden tog en lov fra 1953 i brug, der giver Trump svære betingelser for at ophæve beskyttelsen.
Trump er helt ude af trit
- Det er dybt bekymrende, at vi med Trump har en præsident, der handler helt uden ansvar og ude af trit med klimavidenskabens klare anbefalinger om at lade olie, kul og gas blive i jorden, så vi kan bremse de mest katastrofale klimaforandringer, siger Sune Scheller, projektleder i Greenpeace.
- Trump vil trods sin ihærdighed få store problemer med at gennemføre dekretet. Obama gjorde sit forarbejde grundigt, så forbuddet mod nye licenser i Arktis står stærkt. Samtidig vil dekretet med stor sandsynlighed blive udfordret ved domstolene, forudser han.
Hvis det nye dekret realiseres, vil det ikke alene udstikke en skadelig kurs for klimaet og miljøets sikkerhed i Arktis, men også for jobskabelsen i USA’s energisektor, påpeger Greenpeace.
Sol og vind skaber flere jobs
Ifølge estimater skabes der 12 gange flere arbejdspladser i USA’s sol- og vindenergi end i oliebranchen. Men flere af Trumps nærmeste allierede, ministre og embedsmænd har store økonomiske interesser i olieindustrien og gør sig derfor ihærdige anstrengelser for at beskytte industrien ved love flere jobs og ny økonomisk fremgang for amerikanerne.
I forhold til sikkerheden vil Trump ifølge Greenpeace tilbagerulle flere af de sikkerhedsforbedringer for offshore-olieboringer, som er blevet indført efter oliekatastrofen Deepwater Horizon i 2010.
Her omkom 11 arbejdere, og 700 millioner liter olie fossede ud i Golfen, indtil lækagen endelig blev stoppet efter 87 dage.
Katastrofale erfaringer fra Deepwater
- Det er ret svært at sætte sig ind i, hvordan Donald Trump kan mene, at det vil være en god idé at slække på sikkerheden efter de katastrofale erfaringer med Deepwater Horizon. Især i det skrøbelige arktiske miljø vil olieudslip være langt mere skadelig end i mere sydlige farvande, siger Sune Scheller.
- Også på jobfronten fejler dekretet, da der skabes langt flere jobs i sol- og vindsektoren end i olieindustrien. Det er svært at se dekretet som andet end leflen for profitsøgende olieselskaber, vurderer han.
I anledning af Donald Trumps første 100 dage i præsidentembedet, vil der verden over i dag blive afholdt klimamarcher for blandt andet at protestere mod den amerikanske præsidents klima- og energipolitik.
København er en af mere end 300 byer, hvor folk vil gå på gaden. Herhjemme begyndte marchen kl. 13 på Christiansborgs Slotsplads med taler af blandt andet klimaforsker Jason Box.
