Vidste du, at træer i en skov passer på hinanden og hjælper hinanden med at vokse. Og at modertræer endda kan genkende deres eget afkom og passe særligt godt på dem?
Nej vel? Men ifølge en canadisk forsker er det sandt. Hun har forsket i økologien i de canadiske skove i 30 år. Derfor er det på tide, vi begynder at tænke på vores skove og træer på en anden måde, mener hun.
Suzanne Simard, der er er er professor ved University of British Columbia i Canada, forklarer i en artikel på Videnskab.dk, hvordan træer hjælper hinanden og deler næringsstoffer via et underjordisk net af svamperødder.
Biologiske stisystemer under jorden
For nylig har hun gennemgået sin forskning i et såkaldt TED-foredrag på nettet, der er blevet fordansket af videnskab.dk.
Meget af skoven eksisterer nemlig under jorden, og det er her, der sker noget meget fascinerende. Det er nemlig her, træerne taler med hinanden, fortæller forskeren.
- Under jorden er der den her anden verden. En verden med uendelige biologiske stisystemer, som binder træerne sammen og tillader dem at kommunikere. På den måde kan skoven opføre sig, som om den var én enkelt organisme. Det kan måske endda minde dig om en slags intelligens, siger Suzanne Simard i sin TED-talk.
SE VIDEO: