Tørken ramte økologiske bønder hårdt
ØKOLOGI – Sommeren 2018 har været ekstrem varm, solrig og tør, og i hele vækstsæsonen har landmændene forgæves spejdet efter regn. Ifølge DMI er 2018 det mest tørkeramte år i 99 år. Vi har talt med økologiske landmænd i hele landet. Læs her, hvor hårdt dette års tørke har ramt.
Per Grupe uddeler surdej ved et et godt besøgt bagekursus på Mørdrupgård. Foto: Gustav Bech
Per Grupe,
Nordsjælland
Tørken har ramt hård hos Per Grupe på Mørdrupgård. I år har han kun høstet en tredjedel af det, han plejer.
- Jeg er nede på noget, der ligner en tredjedel af en normal høst, lyder meldingen fra Per Grupe, der er økologisk planteavler på Nordsjælland og dyrker 110 hektar, hovedsageligt med kornafgrøder, bl.a. med gamle sorter som emmer og spelt. Alt korn forarbejdes på gården og bliver til mel på Per Grupes lille mølleri, Kornby Mølle.
Per Grupe kan ikke vande, og kornet har simpelthen manglet vand under den tre måneder lange hedebølge. Til gengæld har melderne med deres dybe rødder klaret sig forbløffende godt igennem hele tørken.
- De har haft bedre vilkår end nogensinde før og har ikke haft svært ved at konkurrere med kornet, så de har haft frit spil. Jeg har sjældent set så meget ukrudt på en gang, og da der kom en lille smule vand, gik det helt galt, fortæller Per Grupe.
Per Grupe håber at klare sig igennem ved »at klemme ballerne sammen«, som han siger. Desuden overvejer han en mindre prisforhøjelse på sine varer.
LÆS OGSÅ: Udsigt til mere ekstremt vejr i fremtiden
Torsten Wetche,
Himmerland
Torsten Wetche driver et kvægbrug med 120 køer og 350 hektar nær Farsø i Himmerland. Han laver græsmælk til Thise Mejeri og bruger ikke kraftfoder.
- Vi mangler en hel masse vinterfoder, fordi tørken er gået hårdt ud over græsmarkerne. men jeg håber, at vi får et par gode slæt her sidst på året. Græsset virker helt utroligt frodigt og grønt nu. Sidste år tog jeg seks slæt græs, men i år har jeg kun fået et og skal skårlægge nummer to én af dagene (omkring 1. sep.), fortæller Torsten Wetche.
Hos ham har rugen givet rimeligt godt, byggen lidt under normalt, mens 25 hektar med havre til gengæld har været en ren katastrofe, som han har fået kasseret, fordi den ikke duede til havregryn.
Torsten Wetche havde heldigvis græsensilage i siloen fra sidste år, hvilket reddede ham igennem det meste af tørken. Da han i forvejen driver et meget ekstensivt landbrug, som ikke er baseret på høj mælkeydelse, er han mest tilbøjelig til at acceptere en ydelsesindgang fremfor at slagte nogle af køerne, hvis det kommer til at knibe med at få foderet til at slå til vinteren over.
Torsten synes, det er umuligt at gøre op allerede nu, hvor meget tørken kommer til at koste ham, blandt andet fordi græsset nu hvor der er kommet regn, står helt exeptionelt godt. En melding vi også har hørt fra andre.
Asger Overgaard,
Midtjylland
Asger Overgaard skønner, at tørken har skåret 25-30 procent af udbyttet. Til gengæld har han sparet penge, fordi det ikke har været nødvendigt at tørre kornet.
- Det er vårafgrøder som vårbyg, havre og hestebønner, det er gået værst ud over. Vinterhveden har klaret sig stort set som normalt, fortæller Asger Overgaard, der driver knap 400 hektar i Hjortshøj ved Aarhus. 330 hektar er afgrøder, som høstes. Det gælder bl.a. byg, havre, hestebønner og vinterhvede.
Han skønner, at tabet løber op i over en halv million kroner, men har ikke tabt modet af den grund.
- Vi sparer en masse omkostninger til tørring, og samtidig kunne vi glæde os over en nem høst. Vi udligner over virksomhedsordningen. Sidste år var det bedste år, vi har haft i mange år. Derfor klarer vi skærene.
Lasse Korsgaard,
Nordjylland
Lasse Korsgaards afgrøder har klaret tørken forbavsende godt.
- Jeg tror faktisk, jeg er tæt på at være status quo, og er nok knap så hårdt ramt som mange andre, siger den nordjyske landmand, der driver 160 hektar og har 460 søer, der beslaglægger ca. 40 hektar.
- Jeg havde heldigvis meget rug, og den gav 70 tønder i gennemsnit, og havren gav 32. Men da jeg samtidig har sparet 100.000 kr. i tørringsomkostninger og 25.000 kr. til at vende halm, så har jeg taget tabet i hestebønner, hvor jeg kun havde 30 tønder. Alt i alt har jeg et tab, der er til at overse, fortæller Lasse Korsgaard.
De største tab er sket i svineproduktionen, fordi søerne har haft svært ved at klare varmen.
- Jeg har mistet 10 søerne på grund af hedebølgen, nogle har fået dødfødte grise, og sundhedstilstanden har generelt været ringere end normalt, fortæller Lasse Korsgaard, der også vurderer, at det har kostet ham mere at køre enorme mængde vand ud til søernes sølehuller end de begrænsede tab på afgrøderne.
Da hedebølgen toppede kørte han næsten 100 kbm vand ud i døgnet alene til søernes sølehuller.
Lasse Korsgaard skønner, at tørkemånederne har kostet ham et par hundrede tusinde kr. for svineproduktionen alene.
Flemming Skov,
Sønderjylland
Flemming Skov driver 150 hektar med spisekartofler og kartofler til stivelse i nærheden af Vojens i Sønderjylland. Desuden dyrker han maltbyg og brødrug, samt kløvergræs og majs til nogle kolleger i nærheden.
- Udbyttet for kornafgrøderne og majsen ligger inden for normaltområdet med en pil nedad, men det er ikke nogen katastrofe. På græsmarkerne mangler vi 20-30 procent af udbyttet, selv om alle seks vandingsmaskiner har kørt stort set nonstop igennem hele tørkeperioden på tre en halv måned, fortæller Flemming Skov.
Al hans jord kan vandes, og det har kartoflerne også nydt godt af. Samtidig har skimmeltrykket været lavt, så de har vokset længere end normalt. Derfor er udbyttet i kartoffelmarkerne end på den rigtige side af et gennemsnitligt år. Måske 25-30 procent højere.
- Vi har klaret skærene nogenlunde, men til gengæld får vi nok snart en hilsen fra vores energiselskab, som siger sparto til det, vi tidligere har set. Vi har vandet så meget og brugt rigtig meget strøm. Jeg vil tro, vi har brugt strøm for 1.000 kr. pr. hektar, skønner Flemming Skov.
Lars Skytte,
Fyn
Selv om der har været ekstra meget gang i vandingsmaskiner lyder der ingen katastrofealarm fra Skyttes Gartneri på Fyn, som den mangeårige ejer, Lars Skytte, netop har solgt til nogle af sine unge medarbejdere. Han er dog stadig lidt med i det daglige arbejde.
- Vi har seks små vandingsmaskiner og flere boringer, så det er gået hæderligt trods den usædvanligt tørre sæson. Vi har dog alligevel været nødt til at prioritere sommergrønsagerne, bl.a. salaten, som ikke kan tåle at gå i stå. Også porrer og selleri har vi prioriteret, siger Lars Skytte.
Skyttes Gartneri har 75 hektar med grønsager og dyrker 16-17 forskellige afgrøder, som afsættes til bl.a. Coop, Aarstiderne, Nemlig.com og Søris. De vigtigste afgrøder er rabarber, salat, porrer og purløg. Hertil kommer kål, purløg, bladselleri, knoldselleri, mynte mv.
- Tørken har givet nogen lange arbejdsdage med ekstra vanding. Det har trukket tænder ud og koster selvfølgelig også dyrt i strøm til vanding. Til gengæld kan vi glæde os over, at afgrøderne står usædvanligt godt nu, efter at regnen er kommet. I alle mine år som gartner har jeg aldrig set noget vokse så hurtigt, som da regnen endelig kom. Det var helt ekstremt, siger Lars Skytte.
Dette er den anden artikel i en serie om fremtidens vejr, og hvordan de økologiske landmænd har klaret sommerens tørke i 2018. Læs den første artikel her.
I alle mine år som gartner har jeg aldrig set noget vokse så hurtigt, som da regnen endelig kom. Det var helt ekstremt, siger Lars Skytte.
