Topøkonom: Markedsøkonomi og masseforbrug har spillet fallit

Den økonomisk tænkning skal ændres grundlæggende, hvis vi skal undgå krig om ressourcerne og kollaps i den globale økonomi. Det skriver Jørgen Ørstrøm Møller, Asiensekspert og adjungeret professor ved CBS og Singapore Management University i tidsskriftet Global Økologi.

Råvarepriserne er steget drastisk i det seneste årti. Det er et forvarsel om den endnu voldsommere kamp om ressourcerne, som vi kan vente os, hvis økonomer og politikere ikke formår at ændre kurs.

Østrøm Møller gør sig til talsmand for en gennemgribende nytænkning af, hvad vi forstår både ved arbejde og ved god virksomhedsledelse. I traditionelle økonomiske tankegang er det god tone at spare på arbejdskraften, så varerne bliver billigere og forbruget stiger. Men den model dur ikke længere nu, hvor de nye vækstøkonomier tordner frem, og kampen om ressourcerne hele tiden skærpes.

- Flytter vi masseforbruget fra de vestlige lande til lande som Kina og Inden, vil det ikke løse verdens globale problemer, men i stedet kast os ind i en implosion foranlediget af stærkt stigende råvarepriser og i en del tilfælde fysik knaphed på råvarer, skriver den anerkendte økonomiske analytiker i artiklen.

Virksomheder skal bidrage til samfundet

Råvarepriserne er allerede steget drastisk verden over i det seneste årti, og det er et forvarsel om den endnu voldsommere kamp om ressourcerne, som vi kan vente os, hvis økonomer og politikere ikke ændrer tankegang og forstår at måle succes ud fra nye kriterier.

I fremtiden skal vi ikke længere forstå arbejde som identisk med fremstilling af varer og tjenesteydelser, men som et udtryk for en persons bidrag til samfundets udvikling. God virksomhedsledelse skal tilsvarende vurderes efter, hvor meget virksomheden bidrager til samfundet og ikke på, hvor stort det økonomiske overskud er, mener han.

Økologisk produktivitet

- Vinderne bliver dem, som kan få mere produktion ud af samme mængde ressourcer uden hensyn til og i mange tilfælde direkte ved at bruge mere arbejdskraft. Dette kan man kalde økologisk produktivitet, skriver Østrøm Møller.

Vejen frem er derfor at beskatte forbrug i stedet for arbejdet, at forlænge produkters levetid og forbruge færre ressourcer og at omlægge forbruget fra materielt konsum til forbrug af immaterielle goder, konkluderer han i sin artikel i Global Økologi.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: