Topmødet i Rio sluttede i minus
RIO+20 – Ingen krav, ingen mål, ingen penge. Brasilianske medier har ironisk udråbt FNs miljøkonference til Rio-20, altså et 20 års tilbageskridt for en bæredygtig udvikling for den klode, som over 100 statsledere skulle passe på. Ingen kan påstå, at der er defineret en verden, som vi gerne vil leve i.
Topmødet om bæredygtig udvikling sluttede uden ret mange glade smil. Det vigtigste resultat kan vise sig at være en opgradering af FNs miljøorganisation UNEP. Men særlige mål er ikke besluttet for noget som helst.
Der er pæne ord i konferencens slutdokument, men overhovedet ingen krav, mål eller finansielle midler til at komme videre. Mange kritikere mener, at nu starter arbejdet konferencen skulle have tilendebragt.
Grøn er farven
Delegerede fra over 190 forskellige lande har givet grønt lys til en grøn økonomisk udvikling, der skal sikre en bæredygtig udvikling og mindre fattigdom. Herunder at folk kan finde anstændigt arbejde, at havene ikke bliver overfisket og planetens økosystemer bevares.
FNs miljøprogram, UNEP, der adskillige gange har blinket med de røde advarselslamper har efter 40 års debat fået et skub fremad og vil kunne gøre meget mere i fremtiden. Organisationen får universelt medlemsskab mod i dag 58 lande, flere midler og mere magt.
Leder af UNEP, Achim Steiner, er klar over, at mange vil være skuffede over resultaterne ved Rio+20, men han håber lande, firmaer, byer og bosættelser kan bygge videre på løfterne om et grønt økonomi fokus.
Internationale organisationer indenfor lov og ret vil kunne gribe bedre ind overfor lande, der ikke overholder traktater eller national lovgivning.
SDG er det nye ord
Overgangen til den slags økonomi er hverken garanteret eller lovet i slutdokumentet. Det kritiske spørgsmål om veldefinerede mål, kaldet SDGs (bæredygtige mål for udvikling) er sendt i udvalg.
SDGs skulle matche målene for human udvikling, de såkaldte MDG2015 mål, der blev indgået af verdenssamfundet ved årtusindskiftet. Mange lande og regioner er på vej til at opfylde alle eller dele af kravene om uddannelse, lavere børnedødelighed, mere ligestilling og bekæmpelse af sygdomme.
Forskellen er blot, at MDG-mål skal opfyldes af fattige lande, mens SDGs primært skal opfyldes af de rige forurenende og dominerende økonomier. Men de rige er ny-fattige, og der kom hverken ideer eller penge på bordet.
Styr på forbruget
Offentlige myndigheder og statsadministrationer er meget vigtige faktorer i deres landes økonomi. I nogle lande svarer disse beløb til op mod en fjerdedel af nationalbudgettet. I fattige lande er andelen måske højere end i rige.
Indien bruger 300 milliarder dollars i statslige kontrakter, USA er oppe på 4.700 milliarder, og de andre velhavende lande er tilsammen på samme niveau som USA. Hvad om deres forbrug blev bæredygtigt?
Under Rio+20 har 30 lande og institutioner, herunder Danmark og Brasilien besluttet at arbejde internationalt for at kanalisere alle disse mange offentlige penge ind i bæredygtige produkter.
Der er meget at gøre i de enkelte lande, hvis politikerne kan finde ud af at træffe beslutningerne. UNEP har beregnet, at Europa kunne spare 64 procent af sin elregning, hvis man brugte moderne lyskilder i gadebelysning.
