- Forslaget til en beslutningstekst her fra topmødet er helt utilstrækkelig, siger Troels Dam Christensen, der er koordinator for 92-gruppen af danske udviklings- og miljø-organisationer.
- Teksten er næsten blottet for konkrete tiltag og forpligtelser for landene. Det er nu afgørende, at de ansvarlige politikere – herunder de fem danske ministre der deltager – kaster alt ind i kampen og sikrer et mere ambitiøst resultat, understreger han.
De danske NGO’er peger på en række områder, hvor udkastet til beslutningsteksten går i den forkerte retning. To af topmødets store knaster – men samtidig også to af de vigtigste resultater man havde håbet på – er de såkaldte globale bæredygtighedsmål og finansieringen til at føre både dem, og alt det andet man vedtager i Rio, ud i livet.
Colombia har ført an i diskussionen om at lave et sæt universelt gældende mål, som forpligter især de rige lande til at føre mere bæredygtige politikker. Men u-landene har ikke ønsket at forpligte sig, så længe pengene til at handle ikke er i hus. De industrialiserede lande har derimod klart sagt, at der ikke kommer nye penge på bordet.
- Brasilien sender både bæredygtighedsmål og finansiering i syltekrukken fordi nord og syd ikke kan blive enige. De har – som frygtet – ikke udvist politisk mod til at foreslå det, verden har brug for, men er gået direkte til det uambitiøse kompromis. Hvad skal vi så forhandle om de næste par dage?, spørger Kirsten Hjørnholm Sørensen fra Mellemfolkeligt Samvirke.
Også i forhold til klima og energi er der langt fra, hvad der forslås i teksten, til det der er brug for. ”Det var forventet, at topmødet skulle tage beslutning om at stoppe den omfattende statsstøtte til fossile energikilder som kul og olie, der truer vores klima. Den nuværende tekst nævner problemet, men absolut intet om hvornår og hvordan det skal ske, siger Marianne Werth fra WWF Verdensnaturfonden.
Når det gælder energi, er der tilsvarende problemer:
- Det er glædeligt, at det foreslås, at verdens lande støtter adgang til bæredygtig energi for de 1,4 milliarder, der mangler det i dag. Men der er ingen tidsplan. Hvis Rio+20 virkelig skal tage fat på dette fattigdomsproblem, skal der sættes en deadline. Senest 2030 bør alle have adgang til et minimum af ren, bæredygtig energi, siger Gunnar Boye Olesen fra organisationen Vedvarende Energi.
De danske NGO’er frygter også for civilsamfundets involvering i den fremtidige internationale proces for bæredygtig udvikling, for nogle af de løsninger, der nu diskuteres, vil begrænse civilsamfundets adgang til FN-forhandlingerne.
- Det er helt uacceptabelt, at det forslag der er på bordet, kan resultere i, at civilsamfundet får dårligere mulighed for at indgå i processen for at skabe en global bæredygtig fremtid, siger Torleif Jonasson, generalsekretær i FN-forbundet.
Danmark har som nuværende EU-formandskab en nøglerolle i forbindelse med topmødet, og hele fem ministre deltager i topmødet de kommende dage, nemlig miljø-, udviklings-, klima og energi- samt udenrigsministeren.
Statsminister Helle Thorning-Schmidt vil lede EU under højniveaudelen af topmødet 20-22. juni. Men de brasilianske værter planlægger at have beslutningsteksten fra topmødet færdig senest den 19. juni, d.v.s. før højniveaudelen. Der er derfor kun meget kort tid tilbage til at påvirke det endelige resultat, og de danske NGO’er opfordrer de danske ministre til, at gøre alt hvad de kan de kommende dage for at forbedre resultatet.