Tohovedet hugorm overlever mirakuløst vinteren

Danmarks vel nok mest berømte slange, den tohovedede hugorm, er fundet i live i Odsherred.Finderen, der ønsker at være anonym, har meldt fundet til Naturstyrelsen.

Da dobbeltslangen blev observeret første gang i oktober 2011, spåede Naturstyrelsen den ellers ikke mange chancer for at overleve.

- Den tohovedede hugorm har overlevet vinteren stik imod alle odds, siger en af Naturstyrelsens naturvejledere, Niels Dahlin Lisborg.

- I efteråret spåede jeg den et kort liv, fordi den med to hoveder må have meget vanskeligt ved at jage og fordi, den vil være tilbøjelig til at hænge fast i vegetationen. Når den alligevel har overlevet, er det formentlig fordi, den har ernæret sig på sine medfødte fedtdepoter, forklarer han.

En anden mulig forklaring på, hvorfor slangen har overlevet er, at det ene af hovederne i bogstaveligste forstand er dødt siden efteråret. Med kun et levende og funktionsdygtigt hoved, vil det være nemmere for slangen at jage frøer og firben, der er det foretrukne bytte.

Kun det ene hoved blev denne gang set spillende med tungen i modsætning til i efteråret, hvor begge slangehoveder var i aktion.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: