Tjernobyl er blevet en turistattraktion

Sikkerhedszonen omkring det havarerede atomkraftværk i Tjernobyl har udviklet sig til en turistattraktion. I 2010 bragte busser ca. 7000 besøgende ind i sikkerhedszonen på endagsture. I dag er det 26 år siden katastrofen skræmte os.

En guide, der viser de besøgende rundt ved Tjernobyl, måler radioaktivitet. Foto: Ulla Skovsbøl

Nogle turister har en professionel interesse i for eksempel atomkraft, mens andre er nysgerrige, og nogle er så bidt af computerspillet S.T.A.L.K.E.R, der foregår i spøgelsesbyen Pripyat, at de vil se den i virkeligheden.

I dag er det ikke længere farligt at opholde sig i zonen i kortere tid ad gangen, så længe man overholder sikkerhedsreglerne – og det gør de forskellige turistgrupper, der besøger Ukranies mest berømte og mest berygtede seværdighed.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: