Tillykke til dansk industri-landbrug
Det er ikke for at være irriterende, at påmindelsen kommer herfra, Dan Jørgensen. Det er fordi, vi stadig er nogle i dette land, der synes, at politik skal handle om idealer og om at stå ved dem. Foto: Colourbox
KOMMENTAR – Der er ingen tvivl om, at Dan Jørgensens hjerte banker for husdyrenes vilkår. Nu banker det bare i takt med dansk industri-landbrug. Tillykke, I har fået Dan Jørgensen, skriver Lone Vitus i en besk kommentar.
Først kom det sædvanlige surmuleri og de store vægmalerier med fanden, men nu – efter de første par uger med den nye minister – kan I kun være tilfredse.
Den eneste for alvor landbrugskritiske stemme er forstummet, og det med et udnævnelsesslag.
Det hele handler om ord
If you can’t beat them, let them be joined, kunne man fristes til at sige med en let omskrivning af en tidligere ministers festsang. Det virker i hvert fald. Man kan se det på ordene. Det hele handler om ord.
Dan Jørgensen har følt sig foranlediget til at skrive en kronik til Politiken for at forklare, hvordan han vil håndtere den vanskelige balancegang mellem sit syn på etiske forhold omkring dyrehold og det nye arbejde som landbrugets minister.
Kronikken er kommet til at handle om, hvad han vil som minister i det hele taget, og det er meget fornuftigt med en klar udmelding.
Hensigtserklæring
Det overordnede budskab er, at der skal arbejdes mod en grøn omstilling af det danske landbrug, for at bevare den smuldrende konkurrencedygtighed forstås. Fremgangsmåden er meget lidt konkret og meget lidt forskellig fra Mette Gjerskovs politik med bl.a. det stærkt kritisable månegrisprojekt. Altså ikke rigtig noget nyt eller farligt der, mere bare en hensigtserklæring.
Så er det man som tidligere begejstret læser af Dan Jørgensens udsagn om vilkårene for landbrugsdyr dykker ned i teksten for at finde de fælles holdepunkter.
Og man skuffes. Gevaldigt.
Ordene er ændret, og det er i ordvalget, hjertet skal findes. For eksempel skriver Dan: ”Det er ikke i orden, hvis burhøns mistrives.”
Læg mærke til det afgørende ord hvis.
For mindre end et halvt år siden stillede manden forslag om foto fra burhønsehusene på æggebakker, og han mente i den forbindelse, at det ikke ville være et problem at finde billeder af, hvor kummerlige liv burhønsene lever. Nu ved vi ikke rigtigt noget om det. Hvis.
Har vi et fælles sprog?
Et andet sted skriver Dan Jørgensen: Jeg har endnu ikke mødt en dansk landmand, der mener, at dyrevelfærd er ligegyldig. Det ser jeg som min opgave at understøtte. Ligesom med udledningen, bioøkonomien og økologien gælder det om også at skabe et økonomisk incitament, så det kan betale sig for landmanden at behandle sine dyr ordentligt.”
Lad os tage det første først – næh, enhver landmand ved, at dyrevelfærd er et ord, der ikke er ligegyldigt. Men er der enighed om definitionen, Dan?
Blottede skulderknogler
I mine mange år med arbejde i danske stalde er velfærd for stort et ord at bruge om tilstandene – om tæsk til grise der skal flyttes mellem staldafsnit, om ufuldendte aflivninger, om brækkede ben, blottede skulderknogler i væskende sår, konsekvente ulovlige halekuperinger og kast med pattegrise.
Det er forhold, der ligger udenfor lovens rammer, men efter min bedste vurdering giver rammerne selv på lovlig vis ikke et husdyrliv, man kan tillade sig at bruge ordet dyrevelfærd sammen med.
Kan det betale sig?
Lad os så tage det sidste og fuldstændigt himmelråbende anstødelige – skal det kunne betale sig, før en landmand behandler sine dyr ordentligt?
Det er blevet nævnt før, og det vil dukke op igen. Igen og igen. Dan Jørgensen har sagt, at minkavl skal forbydes, buræg skal mærkes med billeder af de elendige høns, og at svineproduktionen i Danmark er blevet så effektiv og profitsøgende, at man har glemt, at det er levende væsner, man har med at gøre.
Det er ikke for at være irriterende, at påmindelsen kommer herfra. Det er fordi, vi stadig er nogle i dette land, der synes, at politik skal handle om idealer og om at stå ved dem.
Jeg tabte væddemål
Herhjemme på gården udløste Dan Jørgensens første ilandtrukne torsk i et tv-interview frustration og ærgrelse, og som almindelig adspredelse blev der væddet om, hvornår han ville trække sultkortet – Søren Gades mantra – som forsvar for metoderne.
Jeg tabte. Havde troet der ville gå mere end et par uger, men allerede i omtalte kronik har den før så kritiske mand taget Landbrug & Fødevarers argument til sig. Man ser for sig, hvordan de velnærede danske svineproducenter uddeler landbrugsvarer i fattige afrikanske landsbyer for at afhjælpe fødevaremanglen.
Der er ingen tvivl om, at Dan Jørgensens hjerte banker for husdyrenes vilkår – nu banker det bare i takt med dansk industrilandbrug – eller Fødevaredanmark, som han konsekvent kalder nationen.
Tillykke, han er Jeres.
