Vi bruger ca. 40 % af vores energi i boligerne, hvor en stor del går til varme. Derfor er energirenovering af de private boliger også en væsentlig del af det overordnede mål i Skive kommunes Klima og Energistrategi.
Mange har allerede sparet meget ved at reducere energiforbruget gennem omstilling til vedvarende energikilder og bedre isolering. Nu er tiden kommet til at inspirere flere borgere til at gøre det samme.
Fur er forrest
- Det nye projekt er et kærkomment initiativ til at sætte skub i energibesparelserne siger Skives borgmester, Peder Christian Kirkegaard.
- Vi har med glæde fulgt udviklingen på Fur, hvor EnergiMidt i et stykke tid har sørget for en bedre energiøkonomi hos borgerne. Derfor er vi også meget glade for, at det er lykkedes at skabe et samarbejde mellem EnergiMidt og Energibyen Skive om at udbrede de gode erfaringer fra Fur til Salling og resten af Skive Kommune.
Brgerne får tilbudt et gratis energitjek med forslag til energirenoveringer. Det kan indeholde et forslag til, hvordan huset kan isoleres noget bedre, hvilken form for energikilde, der vil være hensigtsmæssig i fremtiden, herunder om det kan betale sig at investere i solceller, solvarme, biomasse-kedler, varmepumper, eller om det giver mening at blive tilsluttet det lokale fjernvarmenet.
Projektet finansieres af EnergiMidt og Skive Kommune i fællesskab, og startskuddet lød 1. september. I første omgang bliver tilbuddet givet til to landsbyer, Rødding og Durup, og til et område i Skive. Projektet understøtter kommunens virksomhedsplan ”Sammen ad nye veje” og Skive Kommunes Erhvervspolitik.
Erfaringerne fra bl.a. Fur viser besparelser efter 2 år på op til