Tilbagerulning af sprøjteforbud er sort naturpolitik
LANDBRUG – Det er uansvarligt at lade naturen betale regningen for kortsigtet økonomisk hjælp til landbruget, mener Danmarks Naturfredningsforening. Hvis regeringen forsætter med at opfylde landbrugets ønsker med den her fart, så kommer det til at gå meget hurtigt ned ad bakke for miljøbeskyttelsen i Danmark, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.
Danmarks Naturfredningsforening er utilfreds med, at ministeren vil rulle lovgivningen tilbage.
Regeringen har netop udsendt et lovforslag, som vil rulle det planlagte forbud mod at sprøjte og gøde på beskyttede naturarealer – de såkaldte §3 arealer – tilbage. Det drejer sig om blandt andet heder, moser og strandenge.
Danmarks Naturfredningsforening tager skarp afstand fra lovforslaget, understreger præsident Ella Maria Bisschop-Larsen. Ifølge miljø- og fødevareministeriet vil tilbagerulningen af forbuddet, som skulle gælde fra 2017, give landbruget en gevinst på 47,1 millioner kroner om året.
- Når det handler om, hvordan vi skal behandle vores natur og miljø, så nytter det simpelthen ikke noget, at man kun tænker på, hvad det betyder i kroner og øre for landbruget på kort sigt. Hvor er regnestykket for, hvad det betyder for naturen og samfundet på lang sigt, når der bliver spredt gift og gylle i naturen? siger Ella Maria Bisschop Larsen.
Hun henviser til ny forskning, som for få uger siden afslørede, at fire ud af 10 smådyr i vandløb dør, når regnskyl tager sprøjtegift fra markerne med sig.
Sprøjtegift skader natur og mennesker
- Selvom stort set alt forskning viser, at sprøjtegift kan yde stor skade på både mennesker og dyr, så er der tilsyneladende ikke noget, der får regeringen til at holde igen på sprøjtegiftsknappen. Jeg kan godt være meget bekymret for, at det her på lang sigt vil få nogle konsekvenser, som man slet ikke tænker på nu, siger Ella Maria Bischopp Larsen.
Den nye miljø- og fødevareminister har i løbet af sine få måneder i ministerstolen lanceret det ene landbrugsvenlige udspil efter det andet, minder Danmarks Naturfredningsforening om. Både Bæredygtigt Landbrug og Landbrug & Fødevarer jubler over, at Eva Kjer fjerner randzonerne, sløjfer kravet om efterafgrøder, hæver gødningsnormerne og giver dispensationer til at gøde mere og bruge mere ammoniak.
- Hvis regeringen forsætter med at opfylde landbrugets ønsker med den her fart, så kommer det til at gå meget hurtigt ned ad bakke for miljøbeskyttelsen i Danmark, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.
Frivillighed virkede ikke
Miljø- og fødevareministeren har sammen med lovforslaget meldt ud, at man skal væk fra forbud og hen imod mere frivillig naturpleje.
- Vi er naturligvis glade for, hvis ministeren kan få landmændene til frivilligt at lave bedre naturområder, men al erfaring viser desværre, at frivillighed ikke virker, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.
- Da den tidligere VK-regering forsøgte at få udlagt 50.000 hektar randzoner af frivillighedens vej, blev der kun oprettet 800 hektar. Ikke engang den tidligere miljøminister havde oprettet randzoner på sin egen landbrugsjord. Det viser altså, at der er meget store udfordringer ved at få ting til at ske frivilligt – uanset hvor gode intentionerne er, siger hun.
