Thises mejerichef kan blive årets ildsjæl

ØKOLOGI – Thises lune jyde, mejerichef Poul Pedersen, der står i spidsen for Thise Mejeri, er blandt de fem nominerede ildsjæle til en ny landdistriktspris.

Poul Pedersen står i spidsen for Thise Mejeri, der ligger på Salling. Foto: Gustav Bech

På torsdag uddeler landdistriktsminister Carsten Hansen prisen til en person, der har gjort en forskel for sit lokalområde ved at bevare eller skabe nye job.

Prisen uddeles første gang 26. april, og det sker ved konferencen Visioner for vækst i Esbjerg.

Skaber lokale job
- De nominerede til landdistriktsprisen har alle på hver deres måde involveret sig stærkt i lokalsamfundene og gjort en stor indsats for at skabe lokale job, og det vil jeg gerne være med til at anerkende. For det er vigtigt, at vi får skabt vækst og arbejdspladser – også i de yderste egne af Danmark, siger Carsten Hansen, minister for by, bolig og landdistrikter.

De fem nominerede er udvalgt blandt 25 kandidater, som lokale har indstillet til landdistriktsprisen.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: