Og kommunen er positivt stemt. En ny lokalplan, der skal gøre det muligt, er netop nu i høring. Hvis planen bliver vedtaget, kan Thise Mejeri bruge den ene halvdel af minen, mens de vandflagermus, der i dag bor i minen, får den anden halvdel.
Mejeri-bestyrer Poul Pedersen håber, at mejeriet kan køre de første lagrede oste ud af Hjerm Kalkminer i løbet af et års tid.
Det er hemmeligt, hvor mange oste der skal produceres, og der er heller ikke fastlagt noget navn på osten endnu. Men et lokalt navn er velkomment, siger Poul Pedersen til DR Midt & Vest.
Driften af Hjerm Kalkværk blev nedlagt først i 40′erne. Indgangen styrtede sammen i 1960-erne, men i 1986 blev minegangene genåbnet.
Herefter har minerne fungeret som overvintringssted for flagermus. Antallet af overvintrende flagermus har været støt stigende i gennem årene.