- Passion er en livskilde og en livskraft. Passion er livsvigtig. Jo mere passionerede vi er i vort liv, jo mere skaber vi og jo mere medvirker vi til at skabe det gode liv omkring os. Og jo gladere bliver vi. Passion og lykke er to sider af samme sag. Derfor skal vi helst have meget mere passion i Danmark. I fritidslivet såvel som i arbejdslivet, forklarede Alfred Josefsen.
- Jeg synes, du er en rollemodel for passion, sagde den nu tidligere Irma-direktør til Poul Pedersen. Med prisen følger 10.000 kroner.
Samarbejde med Irma fortsætter
Blandt de ti prismodtagerne var foruden Poul Pedersen blandt andre Judith Kyst, direktør for Madkulturen, kokken Claus Meyer og tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen.
Poul Pedersen er taknemmelig for den flotte pris og siger, at han har været glad for det tætte samarbejde med Alfred Josefsen og Irma gennem alle årene.
- Jeg er da ked af, at han forlader Irma. Men Irma har mange dygtige medarbejdere. Så det gode tillidsfulde samarbejde fortsætter, understreger Poul Pedersen.