Teamwork giver succes for øko-bønder i Uganda
ØKOLOGI – Økologi og nye samarbejdsformer i »Farmer Family Learning Groups« har givet tusindvis af småbønder i Uganda bedre indtjening og højere livskvalitet gennem ti års samarbejde med Økologisk Landsforening.
Indtil for nylig måtte Nyakabingos småbønder lægge kaffen til tørre i det fri. Nu har de sammen bygget en overdækket tørrehal. Tørring, forarbejdning og afsætning er nu blevet et fælles anliggende. Foto: Ulla Skovsbøl
Af Ulla Skovsbøl, journalist
Kvinder i spraglede saronger balancerer behændigt med store plastikbaljer fulde af økologiske kaffe-bønner. De bærer dem fra tørrehal til sorteringshal – balje efter balje. Fra de var små piger har de transporteret stort set alting på den måde, men ind til for nylig tømte de bare deres baljer med kaffebønner på store presenninger i græsset derhjemme, så bønnerne kunne ligge og tørre i solen.
Sådan er det ikke mere. Deres kooperativ Nyakabingo Farmers United i Ugandas vestligste provins Rwenzori har investeret i overdækkede haller af mursten, så kaffen kan tørre, selv om der kommer et uventet regnskyl. Kaffebønnerne plukker de stadig hjemme på deres egne buske, men tørring, forarbejdningen og afsætningen er blevet et fælles anliggende.
Nyakabingo Farmers United er en af de kooperative afsætningsvirksomheder, som Økologisk Landsforening i Danmark har hjulpet i gang gennem sit snart tiårige engagement i Uganda. I begyndelsen var der først og fremmest tale om hjælp til at forbedre den økologiske dyrkning og det lokale samarbejde mellem små-bønderne, men i de seneste fire år har afsætningen været i fokus. Det har ført til etablering af 20 andels-virksomheder som Nyakabingo-kooperativet.
FFLG´erne gør en forskellen
- Den vigtigste forandring for os ligger ikke i selve måden at dyrke kaffe på, siger Charles Kahitison, som er kaffeproducent og Nyakabingo-kooperativets daglige leder.
- Det vigtigste er, at vi nu arbejder sammen og hjælper hinanden i det, vi kalder FFLG´er, Farmer Family Learning Groups. Alle medlemmer i en gruppe kommer én gang om ugen hjem til en af de andre familier og hjælper med arbejdet. Det er folk selv, som bestemmer, hvad der er brug for at få lavet, men vi er sammen om at løse opgaverne. Vi får udrettet en masse på den måde, og det er virkelig en arbejdsmetode, vi er glade for, forklarer han.
- Vi lærer af hinanden, og det har gjort os alle sammen dygtigere. Vores udbytter er steget, og det er vo-res indtægter også. Før høstede jeg selv 150 kg kaffe pr. acre. Nu høster jeg 350 kg og kan betale for en god skole til mine børn, siger Charles Kahitison.
Kaffekooperativet Nyakabingo går så godt, at der i 2017 ikke kun var god betaling til medlemmerne, men også et pænt overskud til investering i forbedring af bygninger, maskiner og udstyr. Det nye samarbejde i lokalsamfundet har desuden ført mange andre fælles initiativer med sig. Det er bl.a. en lokal låne- spare-kasse, en systue for unge mødre og et værksted, hvor unge mænd kan lære snedkeri.
De såkaldte Farmer Family Learning Groups er selve krumtrappen i forandringsprocessen blandt de økologiske småbønder i Uganda, vurderer Inge Lis Dissing. Foto: Ulla Skovsbøl
Kooperativ fremgang
Økologisk Landsforenings projektsamarbejde om økologi og nye samarbejdsformer i Rwenzori har haft stor betydning ikke kun for kaffedyrkerne i Nyakabingo, men også for tusindvis af andre småbønder, som enten har været med i projekterne eller er blevet inspireret af dem. De fleste har opnået større udbytter, bedre afgrøder og højere indtjening. I Nyakabingo-kooperativet er kaffens kvalitet nu så god, at en del af den kan eksporteres og havner på hylderne i dansk COOP-butikker – noget der forekom helt urealistisk for ti år siden.
- Jeg kan huske første gang, vi besøgte Nyakabingo. Vi gik ad en smal sti det sidste lange stykke op ad bjerget, hvor kooperativet nu har fået kommunen til at anlægge en rigtig vej. Dengang var der bare én FFLG deroppe. Nu er der tyve grupper af småbønder, som samarbejder og hjælper hinanden, og koope-rativet har 560 medlemmer, fortæller Inge Lis Dissing.
Inge Lis Dissing har sammen med sin mand Aage Dissing og landbrugsforsker Mette Vaarst arbejdet for Økologisk Landsforenings projekter i Uganda siden 2009 og hjulpet fattige småbønder med at forbedre deres økologiske dyrkning og støttet dem i at udvikle FFLG-samarbejdet.
- Men i virkeligheden kan vi jo ikke lære dem at dyrke kaffe eller alle mulige andre afgrøder. De har selv meget viden, og vores opgave er at understøtte dem i at udfolde og bruge den, siger Inge Lis Dissing.
- Vi har holdt økologikurser for FFLG’ernes tovholdere og diskuterer gerne økologiske dyrkningsteknikker, når vi er ude på besøg, men det er først og fremmest selve organiseringen i Farmer Family Learning Groups, vi har hjulpet dem med. Det er det som er selve krumtappen i forandringsprocesserne, siger hun.
Økologi øger udbyttet
Økologi har været et nemt valg for kaffebønderne i Nyakabingo som for flertallet af de ca. 1,2 millioner ugandiske øko-bønder, for omlægningen betyder typisk både lavere udgifter og højere udbytter. Landmænd i Uganda har forvejen sjældent råd til kunstgødning op pesticider, og ingen af delene er til megen nytte i de traditionelle dyrkningssystemer, som er skovlandbrug i mindst tre lag.
- Trelagsdyrkningen kan give meget imponerende udbytter i et land som Uganda. Forsøg viser, at de ikke bliver større med kunstgødning, og desuden er det stort set umuligt at bruge pesticider i sådan et system, forklarer Aage Dissing.
De økologiske landmænd sparer med andre ord penge på indkøb, og alternativet til kunstgødning – kom-post, bælgplanter og et alsidigt sædskifte – er både billigere og bedre for jordens struktur og mikroliv.
Småbønderne i Nyakabingo-kooperativet er også begyndt at dyrke deres jordlodder i flere lag ved for eksempel at plante høje træer og bønner i kaffebeplantningerne og elefantgræs udenom. På den måde får de et mere diversificeret og multifunktionelt dyrkningssystem.
De høje træer giver skygge og læ, brændsel og tømmer og frø til nye planter. Træernes dybe rødder hen-ter desuden fosfor op fra dybere jordlag, som kaffebuskene ikke kan nå. Bønnerne mellem buskene leverer proteinholdige måltider til familien og kvælstof til afgrøderne, og elefantgræsset bliver høstet og brugt som jorddække, der beskytter jorden mod udtørring og erosion.
De økologiske kaffebønder i Nyakabingo er forsamlet til et møde i lagerbygningen. Til højre ses de fyldte sække med kaffebønner. Foto: Ulla Skovsbøl
Stolthed ved at være bønder
I Nyakabingo som i alle de andre andelsfælleskaber, Økologisk Landsforening samarbejder med, bruger småbønderne i vid udstrækning den viden og dyrkningserfaring, de allerede har. Der er en del landsby-boer, som enten har uddannelse eller har deltaget i landbrugs- og økologikurser, og gennem de nye samarbejdsstrukturer bliver deres viden fælleeje.
- Småbønderne har oplevet, at de kan udrette store ting med deres egen viden og erfaring, når bare de samarbejder. Det har givet dem en ny stolthed ved at være bønder. De oplever, at de kan noget, og sammen kan de endnu mere – det er er den virkeligt store forandring, siger Inge Lis Dissing.
FAKTA: Økologi styrker fattige bønder i Østafrika
- Miljøfordele: Mindre forurening, højere biodiversitet, mindre jorderosion og mindre udledning af drivhusgasser.
- Bedre sundhed: Bønderne slipper for det farlige og sundhedsskadelige arbejde med kemiske be-kæmpelsesmidler og de får en mere alsidig og bedre ernæring og fødevaresikkerhed året rundt, fordi de dyrker flere forskellige afgrøder.
- Økonomiske fordele: Højere udbytter, færre omkostninger, bedre produktkvalitet og stor efterspørgsel blandt købedygtige forbrugere både lokalt og i de rige lande.
FAKTA: Family Learning Groups i Uganda
- Deltagerstyring: Værten bestemmer, hvad der skal snakkes om og arbejdes med hjemme hos ham eller hende.
- Facilitatorer: En facilitator valgt fra og af gruppen koordinerer samarbejdet og sikrer, at gruppen overholder interne aftaler og beslutninger.
- Videndeling: Gruppens samlede viden kommer alle til gode
- Ressourcedeling: Arbejdsredsskaber, som den enkelte har, kommer gruppen til gode. I Uganda etablerer bønderne også små låne- sparekasser, så pengene i lokalsamfundet udnyttes bedre.
- Samarbejde: Alle hjælper alle og sammen bliver der lavet en masse hos hver enkelt vært
- Fællesskab: Samarbejdet smitter af på andre livsområdet så gruppen bliver et socialt fællesskab.
