Statsstøtte til økologi splitter landbruget

Voksende statsstøtte skal sætte mere skub i dansk økologi, selv om økologien ifølge nye tal fra de europæiske landbrugsorganisationer allerede i dag ligger i EUs absolutte top.

Sådan lyder det fra fødevareminister Mette Gjerskov ( S), der med en check på 456 mio. kroner støtter dansk økologisk produktion og eksport de næste to år.

Men særligt foreningen Bæredygtigt Landbrug, der repræsenterer cirka 3.800 danske landbrug, er utilfreds.

På vej mod østeuropæiske tilstande

- Det er i orden at fremme en dagsorden med oplysning. Men det er uheldigt, når en regering stiller krav om, at forskellige grupper i befolkningen skal spise økologisk såsom plejehjemsbeboere. Det er at fjerne sig fra markedskræfterne, og så er vi på vej mod gamle, østeuropæiske tilstande, siger Vagn Lundsten, direktør i Bæredygtigt Landbrug til Berlingske.

Han frygter, at det kun er på den korte sigt, at danske landmænd ved hjælp af statsstøtte får succes med økologi, for på det lange stræk kræver økologisk produktion mere manuel arbejdskraft, og det giver østeuropæiske lande og lande uden for EU en fordel, fordi de har langt billigere arbejdskraft end i Danmark, vurderer Lundsten.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: