Tank din bil op med haveaffald
TRANSPORT – Forskere har udviklet et enzym, der effektivt kan nedbryde planteaffald, så det efterfølgende kan laves om til brændstof og hældes direkte på en almindelig benzinbil.
Enzymet hedder Cel7A og kommer fra råd-svampen Trichoderma Reesei. Det, der er fremhævet med grønt, er en cellulose-kæde.
Når du i fremtiden svinger ind på benzintanken, er det måske ikke bare benzin, der kommer ud af pumpen. Helt nye, lovende forskningsresultater bringer håb om, at det i stedet er brændstof lavet af planteaffald, du fylder tanken op med.
Forskere har nemlig udviklet et enzym, der effektivt kan nedbryde planteaffaldet, så det efterfølgende kan laves om til brændstof.
Johan Pelck Olsen har sammen med andre forskere udviklet et nyt, kunstigt enzym, der under visse betingelser er over dobbelt så effektivt som de tilsvarende enzymer, vi finder i naturen.
- Vi har udviklet et nyt, kunstigt enzym, der under visse betingelser er over dobbelt så effektivt som de tilsvarende enzymer, vi finder i naturen, siger Johan Pelck Olsen.
Han er ph.d.-studerende på Roskilde Universitet og en af de to hovedforfattere bag studiet, der er publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Journal of Biological Chemistry.
Sammen med resten af gruppen på Roskilde Universitet og i samarbejde med Novozymes har de udviklet det nye enzym, der nu er blevet patenteret i det meste af verden.
Græsset er grønnere
Allerede i dag laver man sprit af planter og blander det i vores brændstof for at sænke CO2-udslippet. Problemet er, at denne type plantesprit – der kaldes for bioethanol – laves af fødevarer som fx majs og sukkerrør. Det har været med til at presse de globale fødevarepriser i vejret, hvilket har givet det tilnavnet ’madbenzin’.
Den nye, såkaldte 2.-generations-bioethanol er baseret på plantedele, der ikke kan spises, som fx majskolber eller halm. Dermed er det ikke bare bæredygtigt og CO2-neutralt; det kan også laves uden at tage maden ud af munden på verdens fattige, Johan Pelck Olsen.
At de nye resultater er afgørende, er han ikke i tvivl om:
- Selvom vi har kendt til teknologien i mange år har den aldrig rigtigt forladt skrivebordet. Det skyldes blandt andet, at enzymerne har været for dyre og ineffektive. Hvis vores resultater holder uden for laboratoriet, kan de måske være med til at ændre på det.
