Syntetisk væksthomon i dansk svinekød

SVINEKØD – Tre store svenske supermarkedskæder tilbagekalder 21, 6 ton dansk svinekød, efter at danske kontrolmyndigheder har fundet spor af et syntetisk kønshormon i kød fra Danish Crown.

Danish Crown tilbagekalder 21,6 ton svinekød af frygt for forbudte, sundhedsskadelige kønshormoner. Foto: Claus Sjödin

De svenske supermarkedskæder Ica, Willys og Hemköp har indført et øjeblikkelig stop for salg af en række svinekødsprodukter, som kommer fra Danish Crowns slagterier i Danmark.

Ica tilbagekalder også sit eget kødprodukt af frygt for det syntetiske kønshormon diethylstilbestrol (DES).

Fredag meddelte Danish Crown ifølge Aftonbladet, at man tilbagekalder 21,6 ton svinekød. Kødet er blevet solgt til Axfood og Ica’s supermarkeder, men kan indeholde et væksthormon, som blev brugt som vækstfremmer tilbage i 1970erne. Fødevarestyrelsen i Danmark fandt i sidste uge rester af det for længst forbudte og sundhedsskadelig stof i et slagtesvin fra en dansk svinebesætning.

Hormonforstyrrende og kræftfremkaldende stof
Diethylstilbestrol (DES) er et syntetisk hormon med østrogen virkning. Indtil 1970’erne blev DES anvendt som vækstfremmer i kødkvægsproduktionen, men det må ikke længere anvendes til dyr.

Ifølge National Cancer Institute kan det forøge risikoen for kræft og fødselsskader, og de svenske kæder opfordrer nu forbrugerne til at levere diverse svinekødspakninger dateret den 2. juni tilbage tilbage til butikkerne.

- Så snart vi fik besked om det her, informerede vi alle butikker. Og fra da af kunne man ikke længere købe produktet, siger Maria Lutström, presseansvarlig hos Axfood, til den svenske avis.

 

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: