Svinekød kan indeholde MRSA-bakterier

Kød inficeret med svinebakterier fylder mere og mere i de danske supermarkeder. Myndigheder og forhandlerne er ligeglade, mens forskerne er bekymrede. Køber man 10 pakker dansk svinekød, vil man sandsynligvis få mindst en pakke MRSA-inficeret kød med hjem til familien.

MRSA smitter ikke fra kød, så der er ingen fare ved at spise flæskesteg, forsikrer Fødevarestyrelsen. (Foto: Colourbox)

Det skriver Aabenhedstinget.dk, der i en række artikler har fokuseret på problemerne med den farlige MRSA-bakterie, der vokser år for år.

Tallene er hentet fra 2011-rapporten fra Danmap, et program under Fødevareministeriet, der har til opgave at overvåge mikrobakterier i madvarer. Ifølge den er ti procent af dansk svinekød inficeret med MRSA-bakterier.

Det er tæt på en fordobling fra 2010 til 2011 og dobbelt så meget som i importeret svinekød.
Risikoen ved at håndtere og spise kødet er imidlertid meget svær at vurdere. Fødevarestyrelsen, der har til opgave at garantere fødevaresikkerheden, mener slet ikke, at der er en risiko.

Smitter ikke fra kød
- MRSA smitter ikke fra kød, så derfor har vi ingen bekymring for fødevaresikkerheden i forbindelse med den her stigning, forsikrer Alice Sørensen, der er souschef i Fødevarestyrelsen, ifølge Aabenhedstinget.dk

Hun forklarer styrelsens kontante holdning med henvisning til EFSA, der er EUs overvågende organ indenfor fødevarer.

- Der er ikke på nuværende tidspunkt nogen beviser for forhøjet risiko for smitte i forbindelse med håndtering eller indtagelse af mad, der er inficeret med CC398, lyder EFSAs politik i en e-mail fra presseofficer James Ramsey.

Læs hele artiklen på Åbenhedstinget

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: