Svineindustrien truer folkesundheden
Døde smågrise ved en svinegård. Mange tusinde er blevet syge af MRSA-bakterier, og indtil videre er der konstateret fire dødsfald i Danmark. Langt flere i udlandet. Problemet er en tikkende bombe under vores sundhedssystem. Dansk svineindustri bruger cirka 90 tons antibiotika årligt.
KOMMENTAR – Svinebakterien MRSA smitter også fra menneske til menneske. Men både myndighederne og landbruget vender det blinde øje til.
I forbindelse med den store omtale af de resistente CC398 MRSA-bakterier i medierne de seneste uger er der grund til at advare myndighederne om den fare, der ligger i en større udbredelse af disse uønskede bakterier.
Da næsten alle slagtede grise nu har denne resistente stafylokokbakterie i kroppen, må man formode, at de giftige bakterier også findes på langt de fleste svinefabrikker landet over. Men både myndighederne og Landbrug og Fødevarer (L&F) og Videnscenter for Svineproduktion (VFS) vender det blinde øje til.
Ræsonnementet er tilsyneladende, at de uønskede bakterier ikke påvirker grise, men “kun” mennesker. Det er kynisk!
Ikke bare smitter CC398 fra gris til gris og fra gris til menneske, men også fra menneske til menneske. Og formodentlig ikke længere blot ved fysisk kontakt. Der er begrundet mistanke om, at de giftige bakterier også kan spredes via luften (ventilationssystemerne) og fra gylle spredt på markerne. Man har også sporet CC398 i fersk svinekød.
Mange tusinde er blevet syge af MRSA-bakterier, og indtil videre er der konstateret fire dødsfald i Danmark. Langt flere i udlandet. Problemet er en tikkende bombe under vores sundhedssystem. Dansk svineindustri bruger cirka 90 tons antibiotika årligt. Men problemerne med de giftige svinefabrikker stopper ikke her. Gylle indeholder op til 300 forskellige kemiske stoffer – flere af dem yderst sundhedsskadelige.
Ammoniak og eddikesyre er henholdsvis en base og en syre. Begge er skadelige for åndedrætssystemet, og nærkontakt kan give ødelæggelser på slimhinder i næse og svælg. Der findes ikke ordentlige og videnskabelige metoder til at måle lugt (odeur units). Man benytter i stedet forsøgspersoner, som med subjektive næser skal bestemme graden af STANK.
Gasser som ethantiol og methanthiol er let fordampelige, og da de har en meget lav lugttærskel, vil de kun i ringe grad kunne registreres af lugtesansen. Det er endnu uvist, hvor skadelige disse gasser er for mennesker. Andre stoffer som phenol, toulen, p-cresol m.fl. findes også i andre industrivirksomheder end svinefabrikker, og gennem mange år er grænseværdierne for disse giftige stoffer blevet skærpet. Men altså ikke i landbruget.
Selv ved lave koncentrationer kan udløses diarre´, kvalme, søvnlæshed, nervebetændelse etc. Kobber tilført markerne og naturen via svinefoder og kunstgødning er nu under mistanke for at forårsage sygdomme hos både dyr og mennesker.
Dansk landbrug bruger årligt flere tusinde tons kobber, som altså ender ude i naturen og ophobes (kumulativt). Der er begrundet mistanke om, at for meget kobber kan udløse neurologiske sygdomme som parkinson, alzheimer og sclerose.
Flere af disse kemiske stoffer kan fremkalde symptomer, som ligner det man kender som malersyndrom og anses selv i små mængder for skadelige og kræftfremkaldende. 1 gram phenol kan være dødeligt.
Hvis man lever et helt liv som nabo til en svinefabrik, risikerer man altså at pådrage sig en eller flere livstruende sygdomme. Hertil kommer, at naboer til de stedse større svinefabrikker ikke kan sælge deres huse. Og i givet fald kun med store økonomiske tab. De er så at sige blevet stavnsbundne.
Svineindustrien er blevet os alle en klods om benet. Vi ville alle være bedre tjent med at reducere svinetallet til et minimum.
Holger Øster Mortensen er psykiatrimedarbejder og skriver jævnligt for OrganicToday.dk
