Svin får igen for meget antibiotika
Forbruget af antibiotika stiger igen. Eksperter kræver skrappere sanktioner. Foto: Colourbox
ANTIBIOTIKA – Forbruget af antibiotika i svinestaldene er steget støt, efter at en ny ordning gav et kortvarigt fald. Men de gule kort har ikke været nok til at holde forbruget ned. Eksperter kræver skrappere sanktioner.
Risikoen for at få tildelt et ‘gult kort’, hvis man som svineproducent giver sine grise for meget antibiotika, har ifølge eksperter ikke været nok til at nedbringe forbruget. Efter et kort fald er det nemlig de seneste tre år steget, så det er på vej mod samme niveau, som da Fødevarestyrelsen indførte ordningen i 2010.
- Svineproducenterne fandt vel ud af, at sanktionerne ikke var så faretruende, så de godt kunne skrue forbruget op igen, lyder et bud på en forklaring fra forskningsleder og overlæge på Odense Universitetshospital Hans Jørn Kolmos til Ingeniøren.
Overforbrug af antibiotika i svineproduktionen medvirker til udvikling af resistente bakterier, som kan overføres til mennesker gennem fødevarer eller ved direkte smitte fra dyr. Derfor var det en succes, da gult kort-ordningen fik forbruget af antibiotika til at dykke fra 103 ton i 2009 til 81 ton i 2011. Men siden er det altså steget igen – til 90,6 ton i 2013.
Brug for økonomiske sanktioner
Brug for økonomiske sanktioner
Også professor ved DTU Fødevareinstituttets afdeling for epidemiologi Frank Aarestrup ærgrer sig over, at skræmmeeffekten ikke varede ved.
- Hvis man virkelig var interesseret i at ændre vanerne omkring antibiotikaforbrug, skulle man have indført klare økonomiske sanktioner, mener Frank Aarestrup.
Ved tildeling af gult kort får landmanden ni måneder til at sænke antibiotikaforbruget. Hvis ikke det sker, kan Fødevarestyrelsen bl.a. kræve, at svineproducenten selv betaler for besøg af en uvildig dyrlæge, der skal rådgive om behandling og management i besætningen.
Problemet med det voksende forbrug forstærkes yderligere af, at det er forbruget af de farligste typer antibiotika, der er vokset mest. Forbruget af de såkaldt bredspektrede typer er nemlig de seneste tre år vokset mere end dobbelt så meget som forbruget af smalspektrede antibiotika.
De bredspektrede typer angriber flere eller samtlige bakterier i tarmen og giver på den måde plads til, at de tilbageværende resistente bakterier kan udbrede sig. Omvendt går de smalspektrede typer kun efter specifikke bakterier og er derfor ikke nær så resistensskabende, skriver Ingeniøren.
Regeringen har en målsætning om at nedbringe forbruget af antibiotika i svineproduktionen med ti procent i forhold til 2009.
