Svære vilkår for små gårdbutikker
GÅRDBUTIK – Drømmen om egen gårdbutik ender ikke altid i fryd og gammen. Sliddet og de hårde økonomiske vilkår tvinger mange ivæksættere til at give op efter få år.
Skal en gårdbutik være økonomisk bæredygtig og overleve mere end blot et enkelt år, kræver det viden om butikshandel, logistik, markedsføring og økonomiske nøgletal, siger Carsten Vejborg. Foto: Gustav Bech
Carsten Vejborg er fit for fight. Han ser frisk og glad ud, som han sidder der i haven og lader sig varme af den sene eftermiddagssol, mens han fortæller sin historie.
For blot et år siden havde han svært at finde den umiddelbare glæde i tilværelsen.
Langtidssygemeldt på grund af stress efter flere års overbelastning og med en butikslukning og konkurs i frisk erindring,
- Mange har nok en tendens til at undervurdere opgavens omfang, når de vil skabe deres egen arbejdsplads, siger Carsten Vejborg.
Tænk dig grundigt om
Han opfordrer folk til at tænke sig grundigt om, før de siger jobbet op og går i gang med at indrette gårdbutik i et hjørne af den gamle stald.
- På den anden side vil jeg nødigt tegne et alt for dystert billede, og jeg vil heller ikke direkte fraråde folk at gå i gang.
Carsten Vejborg mener nemlig stadig, at den grundlæggende idé med at etablere en gårdbutik er god.
- Den direkte kontakt med kunderne og glæden ved at lave et kvalitetsprodukt, er uhyre tilfredsstillende. Men når man står og pakker økologisk oksekød klokken to om natten, kan man godt spekulere på, om det nu også er det værd.
- De idylliske forestillinger, man måske havde i begyndelsen, bliver let overskygget af de mange timers arbejde og svære spekulationer om, hvordan du får økonomien til at hænge sammen.
Dyrt at mangle penge
Carsten Vejborg og hans kone Ingrid åbnede en gårdbutik hjemme på deres ejendom i 2000. De producerede selv kyllinger og solgte kød i abonnementsordning i et stykke tid, men nu ville de for alvor selv tage hånd om afsætningen.
- I opbygningsfasen syntes vi selv, det gik godt. Vi fik flere og flere kunder, og omsætningen nåede efterhånden op på en million. Alligevel var dækningsbidraget for lavt. Det skyldes bl.a., at vi fra starten var bange for at skræmme kunderne bort med for høje priser og derfor tjente for lidt. Selv om vi forsøgte at lade priserne stige undervejs, er der grænser for hvor tit man kan gøre det uden at miste kunder.
- Vi begik en fejl, der skulle komme til at koste os dyrt. Nemlig at springe ud i projektet uden nogen egenkapital af betydning. Derfor kom økonomien til at spænde ben for os gang på gang. For samtidig med at vi voksede og udvidede forretningen, fik vi flere og flere penge bundet i varelager, maskiner og inventar.
Tre kardinalpunkter
Nu bagefter ved Carsten Vejborg, hvad han ville ønske, han havde vidste før, han kastede sig ud i detailhandlen: Skal en gårdbutik være økonomisk bæredygtig og overleve mere end blot et enkelt år, kræver det viden om butikshandel, logistik, markedsføring og økonomiske nøgletal.
Han peger især på tre kardinalpunkter:
- Egenkapital,
- prissætning
- markedføring
- Det er nødvendigt at fokusere langt mere på bundlinien, end vi gjorde i begyndelsen. Her i bagklogskabens klare lys kan vi se, at vi ikke har taget nok for vores varer, vores egenkapital var for lille og markedsføringen helt utilstrækkelig.
- Mangelen på penge tvang os også til at gøre alting selv. I stedet burde vi have købt os til flere eksterne ydelser, så vi kunne have koncentreret os om de områder, vi var gode til, pointerer Carsten Vejborg.
Og så skulle de have ofret flere penge på markedsføring:
- Vi brugte højest 20.000 kr. om året, og det er helt utilstrækkeligt. Markedsføring er alfa og omega. Du kan være nok så god, men hvis du ikke kan få fat i kunderne, hjælper det ikke, slutter Carsten Vejborg.
