Storkens spisekammer i Værebro Ådal fredet
Naturen og det åbne landskab i Værebro Ådal er netop blevet fredet. Omårdet er spisekammer for et af Danmarks få ynglende storkepar Foto: CC BY flickr Marie Hale
VÆREBRO ÅDAL – Naturen og det åbne landskab i Værebro Ådal er netop blevet fredet. Med 11 kilometer nye stier får borgerne bedre adgang til den smukke ådal, og dyre- og plantearter bevares for eftertiden i området, der giver føde til et af Danmarks få ynglende storkepar.
Det er en af de største fredningssager i de senere år, som fredningsnævnet nu har vedtaget. Fredningen omfatter 609 hektar enge, marker og moser og giver borgerne meget bedre mulighed for at færdes i området.
Værebro Å løber mellem Mølleåen i øst og Roskilde Fjord i vest, og ådalen mellem Stenløse, Gundsømagle og Veksø Sjælland udgør i dag et stort, åbent landskab, som både huser storke og mange andre dyr og planter.
Med fredningen sikres også et vigtigt rekreativt område for folk i de nærliggende byer. I dag findes der cirka seks kilometer stier i området, men mange ender blindt som små stikveje eller ligger langt fra hinanden. Nu tilføjes der hele 11 kilometer nye stier i området, som gør det meget nemmere at komme rundt og opleve det storslåede landskab.
Privatejet
Det meste af Værebro Ådal er ejet af landmænd, og en stor del af det område, som nu er fredet, er i forvejen såkaldt §3-beskyttet natur, som for eksempel mose og vandløb, mens andre dele af området er almindelig landbrugsjord, som ligger helt eller delvist omgivet af beskyttet natur.
På en del af disse marker planter landmændene deres jord til med høje afgrøder som juletræer og energipil, og andre steder er området ved at springe i krat eller dækkes af invasive arter som kæmpebjørneklo eller japan-pileurt, så landskabets åbne karakter forsvinder.
- Det vigtigste i denne sag har helt klart været at give borgerne bedre adgang til ådalen, for det har der hidtil ikke været mange muligheder for. Et andet formål med fredningen er at sikre imod yderligere udbygning og tilplantning, der ødelægger udsigterne over landskabet. Og så skal fredningen sikre, at kommunerne kan pleje naturen, så det storslåede, åbne landskab bevares, forklarer fredningsmedarbejder i Danmarks Naturfredningsforening Christina Steenbeck.
Flere år undervejs
Ideen om at frede Værebro Ådal har været flere år undervejs, og har tidligere omfattet et meget større område. Men efter stribevis af møder mellem kommunerne, borgere, lokale landmænd og DN, er fredningen blevet reduceret i areal men giver stadig borgerne fra de omkringliggende byer langt bedre adgang til naturen.
- Vi har lyttet til de mange forskellige interesser, som er på spil i Værebro Ådal, og den fredning, som fredningsnævnet nu har gennemført, tager både hensyn de lokale landmænd, til kommunernes ønske om at sikre naturplejen i området, og også til de mange, der bor i byerne i nærheden af ådalen og nu får langt bedre mulighed for at komme ud i det smukke landskab, forklarer Christina Steenbeck.
Historisk landskab
Værebro Ådal er en smeltevands-dal med lang historie. I Ertebølletiden – cirka 5400-3900 f.Kr. – var ådalen direkte forbundet med Roskilde Fjord, men senere hævede landet sig og afskar den åbne forbindelse til fjorden. Der har været flere store søer i ådalen, men da man i 1740 fjernede dæmningen ved Øvre Værebro Mølle, blev ådalens sidste store sø omdannet til eng og mose.
Spredt i ådalen ligger stadig små søer og våde enge, men Løje Sø ved Veksø er i dag den eneste rest åbent vand, der er tilbage. I årene 1950-51 blev åen gravet ud, og 2. Verdenskrigs mange tørvegrave langs åen kunne jævnes og omdannes til græsgange. Men samtidig gik store naturværdier tabt.
Bortset fra højspændingsledninger, er landskabet forholdsvis upåvirket af byggeri og anlæg. De få ejendomme inden for fredningsområdet er koncentreret omkring højtliggende arealer langs vejene i fredningens randområde, og flere steder er der flot udsigt over det åbne landskab.
Danmarks Naturfredningsforening og Roskilde- og Egedal Kommune har sammen rejst sagen for fredningsnævnet.
