Store huller i vores viden om drikkevand
Danmarks Naturfredningsforening har samlet en række vigtig tal og oplysninger om vores vandressourcer. Foto: Colourbox
VAND – Danmarks Naturfredningsforening har samlet vigtig viden om vores grund- og drikkevand. Datasamlingen, som udleveres til politikere i Folketinget og rundt om i kommunerne, viser huller i vores viden om det vand, der pumpes ud til vores haner.
Onsdag får Lone Loklindt, formand for Folketingets miljøudvalg, udleveret et eksemplar af Danmarks Naturfredningsforenings nye udgivelse, ’Sådan ligger landet… – tal om grundvand og drikkevand 2013’.
Den nye samling af data om grund- og drikkevand bliver også omdelt til Folketingets øvrige medlemmer, ligesom den vil blive sendt ud til de nye borgmestre og byråd rundt omkring i landet. Med publikationen får politikerne et unikt overblik over, hvordan det står til med den værdifulde naturressource, som det rene danske drikkevand er.
Det er første gang, så meget dokumentation samles, og udgivelsen viser tydeligt, at der mangler et reelt overblik over grundvandets tilstand.
- Vi var godt klart over, at det står sløjt til med dokumentation af grundvandsressourcen og omfanget af forureninger, men det er alligevel slående, hvor meget viden der manglede, da vi havde samlet tallene, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.
Mangler overblik
Der findes slet ikke et samlet overblik over aktive vandværker og drikkevandsboringer. I Danmark er der omtrent 2.500 såkaldt almene vandværker, som leverer vand til mindst ti husstande, men efter Naturstyrelsens skøn også cirka 50.000 ikke-almene vandforsyninger.
Disse små anlæg, som leverer vand til en enkelt eller nogle få ejendomme, er der ikke noget overblik over. Myndighederne ved reelt ikke, hvor mange der er, hvor de er, eller i hvilket omfang de beskyttes, men en GEUS-rapport fra 2004 viste på baggrund af stikprøver, at mere end en tredjedel af dem kan være forurenetmed sprøjtegift over grænseværdierne. Det kan betyde, at tusindvis af danskere drikker vand fra giftforurenede boringer.
En anden GEUS-rapport, om grundvandsovervågningen, fra 2012 pegede på, at indberetningerne om oppumpede vandmængder fra omkring 20 af landets kommuner for perioden 2007-2011 var forkerte eller mangelfulde. Og den samlede grundvandsressource har ikke været opgjort siden 2003. Altså ved vi ikke, præcis hvor meget vand vi bruger, eller hvor meget vi har at bruge af.
Sprøjtegift i hver fjerde
DN kæmper for at sikre rent drikkevand, og med udgivelsen vil organisationen have beskyttelse af grundvandet på dagsordenen. Politikerne skal råbes op, og den indsamlede viden kalder ifølge organisationen på handling.
- Vi skal have forbudt brug af sprøjtegift i de områder, hvor grundvandet dannes og hentes op, for sprøjtegifte er en af de væsentligste årsager til forurening af vores drikkevand, og at mange boringer må lukkes, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.
Tal fra Miljøstyrelsen viser, at der i årene 1988-2009 er lukket mere end 100 drikkevandsboringer om året, og en gennemgang af lukningsårsagerne viser, at knap hver fjerde med sikkerhed er lukket med fund af sprøjtegift som direkte årsag.
Ny boring koster op mod fem millioner
Ifølge DANVA, vandsektorens interesseorganisation, koster det mellem to og fem millioner kroner at etablere en drikkevandsboring, og i runde tal beløber disse giftlukninger sig altså til 50-120 millioner kroner om året. Det vækker harme hos landet største miljøorganisation.
- Det kan ikke passe, at både vandforbrugere, samfund og natur hvert år skal betale så høj en pris, fordi vi ikke passer godt nok på vores rene drikkevand. Det er en lappeløsning at lukke vandboringer og lave nye, og vi ser meget hellere, at vi helt undgår at få sprøjtegift i vores grundvand, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.
Trods usikkerhederne er budgettet til overvågning af grundvandet mere end halveret siden 2001, hvor der – i 2011-priser – var afsat 42 millioner kroner til grundvandsovervågningen, som holder øje med grundvandets kvalitet. I 2014 er budgettet nede på 19,5 millioner kroner.
