Stor interese for vådområder
NATUR – Hvor skal de nye fosforvådområder ligge? Hvor store skal de være, og hvornår skal lodsejerne kontaktes?
Sådan lød nogle af spørgsmålene fra 80 medarbejdere fra landets kommuner på to informationsmøder, som Naturstyrelsen, Kommunernes Landsforening og Fødevareministeriet netop har afholdt i Ringsted og Vejle.
Anledningen til møderne er, at kommunerne i øjeblikket går i gang med at lave nye såkaldte fosforvådområder, der skal gøre søer renere og forhindre iltsvind. En kompliceret opgave hvor kommunerne skal levere de første resultater om kort tid.
Kommunerne skal 1. marts lave lister med mulige projekter. Og inden 1. maj, skal kommunerne søge Naturstyrelsen om tilskud til at gennemføre de nødvendige forundersøgelser for en del af projekterne. Undervejs skal kommunerne tage stilling til, hvornår og hvordan de vil involvere de landmænd, der mod erstatning skal bidrage med i alt cirka 1.500 hektar jord til de nye fosforvådområder.
Sådan virker fosforvådområderne
Fosforvådområder virker som naturlige renseanlæg, der fjerne fosfor fra vandet i åen, inden det når ud i søerne, oplyser Naturstyrelsen.
Den naturlige rensning opstår, når man ændrer vandløbets profil, så der nemmere opstår naturlige oversvømmelser. Det kan blandt andet være ved at grave nye slyngninger på lige vandløb eller hæve bunden i vandløbet med grus og sten.
Når åen går over sine bredder efter regn og tø, vil fosforpartikler, der er i åvandet, aflejre sig på de arealer, der midlertidigt står under vand. Når vandet trækker sig tilbage, bliver fosforen siddende og optages i planten eller i jorden, hvor den bliver næring. Den ryger ikke ud i søen.
