Stop Spild Af Mad fylder 10 år
MAD – Supermarkedernes salg af datovarer til nedsatte priser ligger i toppen, når forbrugerne skal vælge blandt de mange gode initiativer til at mindske vores voldsomme madspild. Mange peger desuden på de frivillige organisationer og foreninger som dem, der har gjort mest for kampen mod madspild i Danmark.
Stop Spild Af Mad har medvirket til at min søn og jeg fik råd til en sundere og mere varieret kost, også når pengene var meget små, fortæller Gertrud Christensen. Foto: Heidi Lundsgaard
I år fejrer Stop Spild Af Mad, Danmarks største frivillige bevægelse mod madspild, sit 10 års jubilæum. Gennem de sidste 10 år er madspild for alvor kommet på danskernes, detailhandlens, industriens, organisationernes og politikernes dagsorden.
I en ny undersøgelse af KANTAR Gallup for Stop Spild Af Mad i forbindelse med bevægelsens 10 års jubilæum peger danskerne på de frivillige organisationer og foreninger som dem, der har gjort mest for kampen mod madspild i Danmark.
REMA 1000 er af danskerne blevet kåret som dét supermarked, der gør mest for kampen mod madspild i Danmark. Og at supermarkeder sælger flere datovarer til nedsatte priser, indtager førstepladsen over de seneste 10 års tiltag mod madspild, der hjælper danskerne mest til at mindske deres madspild.
KANTAR Gallup undersøgelsen for Stop Spild Af Mad i forbindelse med bevægelsens 10 års jubilæum gør status på danskernes opfattelse af forskellige tiltag mod madspild gennem de seneste 10 år.
I en rangorden over hvilke tiltag mod madspild, der de seneste 10 år hjælper danskerne mest med at mindske deres madspild, er de fire mest populære i undersøgelsen:
- At supermarkeder sælger flere datovarer til nedsatte priser (53%),
- At der er kommet flere produkter og forpakninger i supermarkeder, som henvender sig til singler og mindre husstande (25%),
- At der er generelt er kommet større viden om madspild i samfundet (24%) og
- At supermarkeder har indført styk-rabatter i stedet for mængderabatter (22%).
Salg af datavarer til nedsatte priser er et hit
Salg af datovarer til nedsatte priser hitter blandt danskerne , og det kan den mangeårige medlem af Stop Spild Af Mad bevægelsen Gertrud Christensen nikke genkendende til. Gertrud Christensen er uddannet cand.mag. i litteratur og kommunikation og arbejder som social media-analytiker og konsulent. Hun bor alene sammen med sin 14-årige søn David.
- Stop Spild Af Mad bevægelsen har medvirket til at min søn og jeg fik råd til en sundere og mere varieret kost, også når pengene var meget små, fortæller hun.
Da Gertrud Christensen blev færdiguddannet, var der desværre ingen jobs at få – det var midt i finanskrisen og Gertrud blev kontanthjælpsmodtager, mens hun stod alene med sin søn.
- I perioder måtte min søn og jeg leve for i alt 80 kroner om dagen. Men heldigvis var mange supermarkeder med inspiration fra Stop Spild Af Mad bevægelsen begyndt at introducere datovarer til nedsatte priser. Kød, fisk, pålæg, brød, grøntsager, frugt og bær samt økologiske varer til billige penge var med til at opretholde sund og varieret kost for min søn og mig. Og det blev til faste sunde kostvaner, siger hun.
- Tiltag med datovarer til nedsatte priser hjælper både på at mindske madspild hos supermarkeder og hjælper danskerne med stramme madbudgetter. Både studerende, pensionister og mindrebemidlede danskere nyder godt af gode billige datovarer. Det er i en ægte win-win, understreger Gertrud Christensen.
Fødevareaktører bør blive bedre til at kommunikere
På spørgsmålet om hvem, danskerne mener, har gjort mest for kampen mod madspild herhjemme, svarer danskerne i den nye undersøgelse af KANTAR Gallup for Stop Spild Af Mad, at de frivillige organisationer og foreninger (27%) og supermarkedskæderne (21%) har gjort den største indsats i for kampen mod madspild i Danmark.
REMA 1000, som siden 2008 har samarbejdet med bevægelsen Stop Spild Af Mad og har blandt andet afskaffet mængderabatter for at mindske madspild, bliver belønnet af danskerne. På spørgsmålet om, hvilket supermarked danskerne synes gør mest for kampen mod madspild i Danmark, placerer danskerne REMA 1000 i toppen (30%).
Mellem toppen og den næstøverste, Netto, er der en del afstand (9%). Dernæst kommer SuperBrugsen (4%), Kvickly (3%), Føtex (2%), Fakta (2%), Lidl (1%), Irma (1%), Aldi (1%), Meny (1%), Bilka (1%) og Spar (0%).
- Den nye undersøgelse peger på at detailkæder fortsat har en opgave med at blive bedre til at kommunikere deres forskellige tiltag mod madspild, siger Selina Juul, stifter af Stop Spild Af Mad.
- Vi i Stop Spild Af Mad er i tæt dialog og samarbejde med flere detailkæder, og jeg ved personligt, at mange gør et godt stykke arbejde for at reducere og mindske madspild, selvom at alle kan blive endnu bedre. Derfor skal de mange gode tiltag synliggøres overfor deres kunder, idet det i sidste ender udgør et konkurrenceparameter – kunderne foretrækker at købe ind de steder, der aktivt arbejder med madspildsproblematikken, siger Selina Juul.
Hun fortæller, at Stop Spild Af Mad netop har lanceret et nyt tiltag med Erhvervspartnerskaber, som skal hjælpe med at synliggøre fødevareindustrien og detailhandlen, som arbejder aktivt på at forebygge og reducere madspild.
Stop Spild Af Mad blev stiftet for ti år siden af Selina Juul.
En omfattende folkebevægelse
For 10 år siden talte næsten ingen om madspild. I dag er madspild blevet konkurrenceparameter blandt supermarkeder og i industrien, og der er omfattende fokus på madspild i hele værdikæden fra jord til bord.
Forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad er stiftet 31. juli 2008 af Selina Juul.
Stop Spild Af Mad:
- har vokset sig til en omfattende folkebevægelse, som samarbejder med EU, FN og samtlige danske regeringer i træk siden 2009
- har gennemført og medvirket i over 200 nationale og internationale projekter og aktiviteter mod madspild
- har genereret estimeret over 8.000 danske og internationale medieomtaler deriblandt en BBC video som på Facebook fik over 30 millioner visninger
- har gennemført flere aktiviteter om madspild – bl.a. aktiviteter med deltagelse af H.K.H. Prinsesse Marie
Stop Spild Af Mad taler jævnligt på store internationale konferencer, og siden 2010 har Stop Spild Af Mads mange frivillige og samarbejdspartnere reddet og videreformidlet over 319 tons god gratis overskudsmad til hjemløse og socialt udsatte danskere.
Selina Juul: Vi stopper ikke foreløbig
Selina Juul blev for 10 år siden inspireret til at starte bevægelsen af blandt andet daværende tal om madspild fra Landbrug & Fødevarer. De nyeste tal på madspild viser en god fremgang: de nyeste tal fra Miljøstyrelsen viser at danskere, som bor i etageejendomme, har reduceret deres madspild med hele 24% per person på seks år. Samlet har danske husholdninger reduceret madspildet med 14.000 tons på seks år.
- Det er helt uvirkeligt at Stop Spild Af Mad endte med at skabe en så omfattende national og international bevægelse. Jeg er dybt taknemmelig for alle vores mange frivillige, støtter, samarbejdspartnere, politikere og mange andre, som er med til at gøre Stop Spild Af Mad til en succes. Men selvom vi har opnået meget, er vi bestemt ikke i mål endnu. Der genereres fortsat et gigantisk madspild – og vi stopper ikke foreløbig, lover Selina Juul.
Madspild er også i fokus i Regeringens Handlingsplan for FN’s globale Bæregygtighedsmål, hvori der nævnes, at Danmark generelt har et velfungerende affaldshåndteringssystem og indtager en førerposition inden for bekæmpelse af madspild.
Et hav af priser og hædersbevisninger
For sit arbejde mod madspild har Selina Juul fået et hav af priser og hædersbevisninger.
I 2013 fik hun Nordisk Råds Natur- og miljøpris. I 2014 blev hun af Berlingske kåret som Årets Dansker. Hun blev i 2018 udnævnt af tænketanken Friends of Europe til Europe til European Young Leader 2018, og for nylig blev hun af World Economic Forum nomineret til Young Global Leader 2019.
På Folkemødet i år fik hun De Samvirkende Købmænds pris »Stræberen«. Selina Juul er medlem af bl.a. Europa-Kommissionens vidensplatform om madspild, EU Platform on Food Losses and Food Waste og er blandt de globale Champions 12.3, som er internationale ambassadører af FN’s Bæredygtighedsmål 12.3.
I september taler Selina Juul i New York på et arrangement om madspild i forbindelse med FN’s Generalforsamling.
