Stop for næbtrimning vækker glæde
Dyrenes Beskyttelse er tilfredse med, at høns og kyllinger får lov til at beholde hele næbet som denne økologiske høne.
NÆBTRIMNING – De danske ægproducenter har besluttet, at det pr. 1. juli 2014 er slut med at sælge æg fra skrabehøns og fritgående høns, der har fået klippet det yderste af næbbet. Den beslutningen bliver modtaget positivt af Dyrenes Beskyttelse.
- Man bør naturligvis ikke klippe i dyr for at tilpasse dem til en produktionsform, siger chefkonsulent Pernille Fraas Johnsen fra Dyrenes Beskyttelse.
- Derfor har vi hos Dyrenes Beskyttelse altid været imod, at man har klippet et stykke af hønsenes næb af for at undgå, at de hakker hinanden. Vi kan kun hilse velkommen, at branchen nu af eget initiativ vælger at lade skrabehøns og fritgående høns indgå i den frivillige aftale om stop for næbtrimning, siger hun.
En tilsvarende brancheaftale blev indført for burhøns i 2013, hvorimod det for økologiske høns er lovbestemt, at de ikke må næbtrimmes.
Kroniske fantomsmerter
- Det er godt for dyrevelfærden for de danske høns, at de nu ikke længere næbtrimmes. Det er forbundet med smerte at få det yderste af næbbet klippet af. Det er ikke som at klippe negle, da næbbet er levende væv fyldt med nerveceller, og der kan også udvikles kroniske fantomsmerter i det klippede næb, forklarer Pernille Fraas Johnsen, der i mange år har beskæftiget sig med dyrevelfærden hos høns og blandt andet skrevet ph.d.om emnet.
Selve indgrebet (kaldes også for næbtrimning) foregår typisk ved at klippe eller brænde den yderste del af næbbet på de daggamle kyllinger, der vokser op og bliver til æglæggende høner. Uden den yderste del af næbbet mister hønen en vigtig del af sit sanseapparat. Hønen bruger bl.a. næbbet til at pikke i jorden og lede efter føde, som er en vigtig del af dens naturlige adfærd.
Pernille Fraas Johnsen opfordrer til, at initiativet udbredes til resten af EU.
Initiativet fra ægproducenterne kommer samtidig med, at Dyrenes Beskyttelse går i luften med Ægtivistkampagnen, der har til formål at stoppe for buræg blandt andet ved at sætte fokus på de mange skjulte buræg i fødevarer. Dyrenes Beskyttelse opfordrer til, at man skifter fra buræg og skrabeæg til æg fra fritgående høns og økologiske høns.
- Fritgående høns har bedre plads og adgang til udearealer og dermed bedre dyrevelfærd end buræg og skrabeæg. Men det har været et problem, når vi har talt med fødevareproducenter, der gerne vil væk fra buræg og skrabeæg, at de fritgående danske høns har fået klippet deres næb. Nu bliver det dette heldigvis slut, siger chefkonsulenten. Hun håber, at det kan få flere fødevareproducenter til at gå væk fra de æggetyper, der produceres med dårligst dyrevelfærd.
