Stiig Markager: Landbrugspakken er en tab-tab-tab situation
GYLLEGATE – Landbrugspakken indskrænker Danmarks økologiske råderum og er på lang sigt en tab-tab-tab situation: Landbruget taber, Danmark taber og miljøet taber, vurderer professor Stiig Markager, Aarhus Universitet.
Landbrugspakken indskrænker Danmarks økologiske råderum. Foto: Colourbox
Landbrugspakken giver landmændene mulighed for at tilføre al den gødning på markerne, som de vurderer vil være økonomisk optimalt. Men landbrugspakken vil isoleret set betyde merudledning af kvælstof til vandløb og fjorde frem til 2018 og vil indskrænke Danmarks økologiske råderum, vurderer Stiig Markager, professor ved Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.
- I gamle dage, før Habor og Bosch opfandt processen til fiksering af luftens kvælstof til kunstgødning, var landbrugets rammevilkår og konkurrencesituation bestemt af de lokale forhold. Et fladt landskab, rigelig og pålidelig nedbør og jordens naturlige frugtbarhed gjorde Danmark til et ’smørhul’ i forhold til mange andre lande. Problemet er, at rammevilkårene i dag er anderledes. Mulighederne for at tilføre kvælstof og i øvrigt også fosfor, kunstigt, eller importere foder langvejs fra kan udnyttes af alle. Sideeffekten er en mangedobling af udledningerne af næringsstoffer til miljøet, skriver Stiig Markager i en artikel i Det Økologiske Råds magasin, Global Økologi.
Han mener, at landbrugspakken er som at save den gren over, vi selv sidder på. Selv om landbruget har udsigt til en øjeblikkelig gevinst, vil landbrugspakken på den lange bane virke negativt for landbruget, vurderer Stiig Markager.
Syv-dobling af udledning siden 1900
- Således er der sket cirka en syv-dobling af Danmarks udledninger af kvælstof til havmiljøet siden år 1900. Det har haft store negative konsekvenser for miljøet. En serie af danske vandmiljøplaner og fra 2003 EU’s Vandrammedirektiv er den demokratiske udmøntning af, at de negative konsekvenser for miljøet er uacceptable. Konklusioner på alt dette er, at det i dag er miljøet, det vil sige vores økologiske råderum for udledning af næringsstoffer, som sætter rammerne for landbruget. Derfor er Landbrugspakken som at save den gren over, vi selv sidder på, skriver Markager.
- Konsekvenserne af landbrugspakken vil blive en større næringsstof-udledning i en periode. Det betyder konkret, at Danmark kommer til at overtræde EU’s Vandrammedirektiv, da vi ikke når ’god økologisk tilstand’ hverken i 2021 eller 2027.
- For at nå dette mål skal Danmarks kvælstofudledninger nedbringes fra de nuværende 57.000 til 42.000 tons per år, og da der går mellem 10 og 30 år, før effekten slår fuldt igennem i fjordene, bliver det umuligt at nå, mener Stiig Markager.
Når vi skal beregne målbelastning for næste planperiode (2022-2027) i Vandrammedirektivet, kan målbelastningen blive mindre på grund af en dårligere miljøtilstand i fjordene, for eksempel 38.000 i stedet for 42.000 tons kvælstof per år.
- Det vil sige, at vi mister endnu mere af vores økologisk råderum, og vi udsætter den dag, hvor vi måske kunne begynde at øge vores udledninger af næringsstoffer uden negative miljøkonsekvenser, vurderer Stiig Markager.
Går glip af gevinst
Ifølge ham kan man opstille følgende teoretiske regnestykke: Danmark kan på sigt gå op til en årlig kvælstofudledning på for eksempel 65.000 tons kvælstof per år til havet, under forudsætning af en optimal fordeling af tilførslerne mellem fjorde, og at god økologisk tilstand er opnået.
Landbrugspakkens lempelser giver cirka to milliarder ekstra i indtjening for landbruget per år med en merudledning af kvælstof til havet på omkring 5.000 tons per år (Landbrugets egne tal). Det vil give en varig gevinst på omkring ni milliarder om året ved at opnå ’god økologisk tilstand’ i fjorden. En gevinst, som man altså går glip af hvert år, hvor vi ikke har nået målet.
- Hertil kommer så alle de glæder og øvrige positive gevinster, der ligger i en god miljøtilstand. På den baggrund mener jeg, at Landbrugspakken indskrænker Danmarks økologiske råderum og er på lang sigt en tab-tab-tab situation: Landbruget taber, Danmark taber, og miljøet taber, skriver Stiig Markager i Global Økologi.
Dødt organisk materiale giver mudder
Når kvælstof og fosfor kommer ud af åmundingen, bliver det optager af planter og bliver i sidste ende indbygget i dødt organisk stoffer i fjordbunden – på jævnt dansk – mudder. I en sund fjord er ålegræs den dominerende plante.
Ålegræs holder vandet klart, næringsstofferne er indbygget i planten i lang tid, og det organiske stof omsættes langsomt af mange veje. I en usund fjord er det mikroskopiske alger i vandet – fytoplankton – som dominerer. De gør vandet uklart, og de synker ned på bundet, hvor de omsættes hurtigt.
Det giver iltsvind, som skader ålegræs og fisk, men iltsvind betyder også, at fosfor og kvælstof frigøres fra bunden igen og hurtigt er tilbage i vandsøjlen, hvor næringsstofferne på ny stimulerer algevæksten. De negative effekter af næringsstoffer er således selvforstærkende i fjordens økosystem.
