Stevns Klint skal fredes
STEVNS KLINT - Stevns Klint er af UNESCO udpeget som verdensarv. Nu har Stevns Kommune indledt en fredning af den unikke klint og en zone på 25 meter fra den.
Stevns Klint er det bedste sted at studere den store massedød, der ramte jorden for 66 millioner år siden og udslettede over halvdelen af alle dyr- og plantearter, blandt andet dinosaurerne. Foto: Colourbox
Byrådet i Stevns Kommune har besluttet af frede Stevns Klint. Det skal ske i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening og de enkelte lodsejere.
Det område, som Stevns Kommune vil frede, er nemlig ud over selve klinten en zone på op til 25 meter ind i landet alt afhængigt af, hvor der ligger huse og andre bygninger.
Stevns Klint blev sidste år optaget på UNESCO’s Verdensarvsliste og er dermed ophøjet i en helt særlig klasse som et geografisk område med universel betydning for hele menneskeheden.
Sikres for eftertiden
- Derfor har det være helt centralt for mig at bidrage til, at vi sikrer adgangen til klinten og dens fantastiske historie og geologi for eftertiden ved at frede den, siger Bjarne Østergård Rasmussen, der er formand for Natur-, Fritids- og Kulturudvalget i Stevns Kommune.
- En fredning er nemlig en måde at sikre vores natur og kultur på, og ikke mindst sikrer en fredning, at alle altid har adgang til det fredede område, siger han.
Alle lodsejerne får i de kommende måneder mulighed for at komme til orde, som led i processen. Det endelige fredningsforslag skal efter planen være klar til Fredningsnævnet 16. januar.
Vidner om massedød for 66 millioner år siden
Stevns Klint er ifølge Kulturstyrelsen det bedste sted at studere den store massedød, der ramte jorden for 66 millioner år siden og udslettede over halvdelen af alle dyr- og plantearter, blandt andet dinosaurerne.
Det tykke lag af fiskeler på Stevns Klint fortæller om dinosaurernes død for 65 millioner år siden. Kalken fra klinten indgik i betydningsfulde bygningsværker som Absalons borg, og flinten blev i stenalderen brugt i redskaber.
Skrivekridt og alger
Havet vasker langsomt klintens nederste bløde kridt væk, så den lidt hårdere bryozokalk står ud over skrivekridtet. Netop mellem de to lag findes det berømte lag med Fiskeler, som rummer spor efter den store massedød.
- Klintens nederste del af hvidt skrivekridt består af mikroskopiske skaller fra alger. Algerne levede i de frie vandmasser i det hav, som dækkede Danmark for mere end 66 millioner år siden. Algerne dryssede langsomt ned på havbunden, og der blev langsomt afsat tykke lag af skrivekridt, beretter geolog Tove Damholt, Østjællands Museum, som sammen med naturvejleder Peer Nørgaard, Stevns Natur Center, har beskrevet Stevns Klint.
- Studerer man fossilerne nøje vil man se, at der i de øverste lag af skrivekridtet er tegn på krise. Allerøverst forsvinder algerne pludseligt og skrivekridtet afløses af et få centimeter tykt lag Fiskeler. Netop dette ler falder sammen med det tidspunkt og markerer den grænse, hvor over halvdelen af hele jordens dyre- og plantearter uddør, skriver de to.
