Steen Gade: Afgørende valgår for klima og miljø
KLIMA & MILJØ – Vi får en kæmpe chance for at sætte en ny klimakurs for Danmark og Europa, når vi om få måneder skal sætte vores kryds i stemmeboksen. Mange langsigtede miljø- og klimabeslutninger skal træffes i perioden fra 2019 til 2025, skriver Steen Gade, tidligere medlem af Folketinget for SF og formand for Nyt Europa.
Interessen for klima, natur, og miljø har aldrig været større. Medier og politikere bør give klima og miljø topprioritet i debatten op til valget. Foto: Colourbox
Af Steen Gade, formand for Nyt Europa og tidligere medlem af Folketinget for SF
2019 bliver det store valgår. To gange bliver vi spurgt om, hvilken retning vi ønsker, at Danmark skal gå i de næste fire- fem år. En til det kommende folketingsvalg, og en til Europa-Parlamentet. Det vil få afgørende betydning for klima-og miljøområdet, hvordan vi stemmer.
Det betyder sandsynligvis to valgkampe og dermed et meget langt forløb, hvor vi for alvor får chancen for at diskutere, hvad det egentlig er, vi ønsker som danskere, som europæere og som del af verdenssamfundet. Og det oven i købet i en periode, hvor rigtig meget af det, der sker i verden – og som man passivt sidder og kigger på bag skærmen – opleves som ude af kontrol, ikke blot på klima-og miljøområdet.
Det betyder, at vi som samfund og som vælgere får en kæmpe chance for at sætte kursen for Danmark og for dansk indflydelse i Europa og dermed på den globale verdensudvikling. Helt frem mod 2030.
- Valg forpligtiger os til at tænke langsigtet og være konkrete
- Dansk miljø- og klimapolitik er knyttet tæt til EU
- En fornyelse af mange EU beslutninger er undervejs
- Dagsordenen for EU’s næste miljøhandlingsprogram
- Er danskerne klar til at vægte klima højt i valgkampen?
- Valg forpligtiger os til at tænke langsigtet og være konkrete
Det bør forpligte os. Som borgere, de politiske partier og medierne bør vi tænke langsigtet og samtidig være konkrete. Når vi som borgere bliver spurgt, om vi ønsker langsigtet lovgivning, efterlyser vi i stor stil, at det netop er det vores politikere skal gøre, men nærmest ingen fortæller os, at det er det, der sker, når vi beslutter i fællesskab i EU.
Langt de fleste af de langsigtede beslutninger træffes nemlig i fællesskab mellem EU’s 27 medlemslande. Det gælder på stort set alle de områder, hvor vi har besluttet at løse udfordringerne i fællesskab. Og det er jo de fleste.
Det er et af de store politiske paradokser i de her år, at netop den viden og forståelse stort set er fraværende i den politiske debat. Og når det en sjælden gang bliver en del af den offentlige debat, er det ofte som del af en diskussion, hvor det hævdes, at EU hæmmer os og hindrer os i at føre den politik, som vi gerne vil føre.
Krumspring med landbrugspakken
Tænk blot på den nuværende regerings krumspring med landbrugspakken og med tilladelse til flere havbrug for helt åbent at ville underminere beslutningen om, at vi skal have god økologisk balance i vores vandløb, søer, fjorde og nære havområder. Det mål skal være realiseret med allersidste frist i 2027, mens beslutningen blev taget helt tilbage i år 2000 efter flere års diskussion i 1990’erne.
Virkelig langsigtet og ansvarlig miljøpolitik, men i Danmark fik vi i stedet en diskussion, der handlede om, at det var EU, der ville straffe landmændene, – og især straffe danske landmænd.
Til mediebrug og for at underminere beslutningen blev begrebet overimplementering af EU-regler opfundet. Et begreb, der i sin natur er uden mening, men som har fungeret som et fremragende redskab for at underminere opbakningen til en langsigtet miljøpolitik.
Eksemplet illustrerer, at vi som samfund i realiteten meget sjældent diskuterer politik med et langt perspektiv. Og slet ikke ud fra en forståelse af, at det meste af EU-lovgivningen er langsigtet.
Der er ikke mange borgere, der har oplevet kritiske journalister presse regeringen på netop det tema. Og heller ikke mange politikere, der har fremført netop det argument med stor styrke.
Dansk miljø- og klimapolitik er knyttet tæt til EU
Eksemplet har jeg valgt fordi netop målsætningerne i vores miljø- og klimapolitik er karakteriseret ved at være ganske langsigtede og ved grundlæggende at bygge på beslutninger vi har truffet i fællesskab i EUsamarbejdet.
For en del år siden vurdere OECD, at det var ca. 80 % af al dansk miljølovgivning, der byggede på fælles beslutninger i EU. I dag gætter jeg på, at vi nærmer os 90 %. Og interessant nok skyldes den høje procentdel i betydelig grad, at Danmark i 1990’erne var absolut i front blandt EU- landene for at få langsigtede EU- beslutninger på alle de afgørende miljøområder. Vand, natur, luft, klima, kemikalier mm. I dag er politikken nærmest vendt helt om.
Fordi 80 – 90 % af klima og miljøpolitikken besluttes i fællesskab i Europa, er to valg på et halvt år en chance for at få miljø og klimapolitikken helt i top i valgkampene. Og i begge valgkampe. For når det gælder klima og miljø, er det helt de samme dagsordener, der er på tapetet.
Dertil kommer, at vi står overfor en »ophobning« af langsigtede miljø og klimabeslutninger, der skal træffes i perioden 2019 til 2025. Næsten hele vores lovgivning på området kommer på den fælles dagsorden.
En fornyelse af mange EU beslutninger er undervejs
4-5 års tidsrammen Der er nemlig tale om en enorm mængde handlingsprogrammer, direktivet og beslutninger på miljø og klimaområdet, der skal fornyes, forbedres og/eller videreføres i de næste 4- 5 år. Det bliver helt afgørende.
Listen er lang, og jeg vil forsøge at lave en nogenlunde dækkende oversigt efter bedste evne.
Når der drejer sig om de økonomiske rammer er en vigtig del af løsningerne på vores klima og miljøudfordringer knyttet til EU’s budgetter. Specielt Horizon programmet, hvor EU-Kommissionen har forslået et nyt forskningsprogram, der skal løbe fra 2021 – 2027.
Prioriteringerne her styrer i betydelig grad forskningsindsatsen i hele Europa, og det vil være afgørende, at klima og miljøudfordringerne får den plads de næste 7 år, som vi har brug for at kunne gennemføre den nødvendige grønne omstilling.
Behovet for ny landbrugspolitik helt afgørende
Dermed handler det jo om hele EU’s budgetramme for de næste 7 år, hvor vigtige prioriteringer skal afgøres, og hvor behovet for at fylde op efter Brexit bliver vigtig, hvis vi skal undgå, at alle pengene blot bruges til at fortsætte den nuværende landbrugspolitik.
Behovet for en ny landbrugspolitik er nemlig helt afgørende. Det handler jo om, at naturpolitik, biodiversitetspolitik og klimapolitik bør blive det helt afgørende i landbrugspolitikken fra 2021 – 2027.
Noget der kan betegnes som de mest afgørende beslutninger for naturens tilstand i Danmark indtil slutningen af 2020’erne. Også det politiske ”slagsmål” skal afgøres i de næste få år, hvor vi som vælgere har indflydelse både ved Folketingsvalget og valget til Europa parlamentet.
I 2021 starter absolut sidste fase i vandrammedirektivet om god økologisk standard i vores søer, vandløb og nære havområder, hvor det er vigtigt, at den danske regering ikke fortsætter sin ret destruktive adfærd, og at vi stedet for gennemfører de nødvendige skærpelser af udledningerne af kvælstof, fosfor og ammoniak. Det drejer sig om at stå ved de mål, der blev vedtaget i år 2000.
I forlængelse af den diskussion skal havstrategien, der handler om vandkvaliteten i vores havområder længere ude end de områder, som vandrammedirektivet dækker, drøftes. Al miljøpolitisk tænkning bør føre til en skærpelse, så målet for de næste ti år kommer til at flugte med vandrammedirektivets. På den måde vil det kunne flugte med havplanlægningsdirektivet, der handler om de have, der ligger rundt om alle EU-landene. Det kræver havplaner fra 2021.
Biodiversitet
EU- landenes biodiversitetsforpligtelser skal opdateres for perioden efter 2020. Sandsynligvis for de næste ti år. En meget mere forpligtende strategi er afgørende – også for Danmark. Globalt, europæisk og nationalt er indsatsen og forpligtelserne alt for svage og løse.
Først havde alle lande en strategi, om at forringelsen af biodiversiteten skulle stoppe i 2010. I 2010 da forringelserne bare fortsatte, blev målet udsat til 2020 uden ret mange flere forpligtelser. Og nu drøfter man så globalt at ”kopiere” klimabeslutningen fra Paris 2015. Altså at alle lande – i overensstemmelse med det samme mål om at standse tilbagegangen – skal indlevere forpligtende tilsagn om deres egen indsats.
Den danske tilgang bør i høj grad blive europæisk. Danmark bør arbejde for, at vi i EU tager meget mere lederskab for at få en juridisk bindende aftale. Under alle omstændigheder skal vi i EU- samarbejdet have en ny strategi. Kampen for mere biodiversitet i Danmark handler derfor rigtig meget om, hvad vi gør i samarbejde med vores naboer.
Klimakravene til personbiler indtil 2030 er allerede lagt fast sammen med den fælles elbilsatsning, og man forhandler kravene til tunge køretøjer. Begge dele forhåbentlig med mulighed for at evaluere undervejs, for jeg er sikker på, at det bliver nødvendigt at skærpe kravene inden 2030.
Ny ramme for klima- og energipolitik
Gennemførelsen af Paris aftalen skal sikres, og EU-Kommissionen har i sit arbejdsprogram for 2019, at der skal laves en ny institutionel ramme for klima – og energipolitik fra 2025 med øget brug af afstemninger med kvalificeret flertal. Og så er det vigtigt, at alle de muligheder, der findes i Paris aftalen for skærpelser af indsatsen udnyttes maksimalt.
Det betyder at vi skal forberede os grundigt på helt nødvendige skærpelser af målene for 2030 op til COP26 i 2020, hvor der er lagt op til, at landene kan øge deres tilsagn om skærpelser af klimaindsatsen. De fleste forskere er enige om, at de næste 10 år er afgørende for kloden.
For os som danskere er den politiske indsats gennem EU-samarbejdet den absolut mest betydende indsats.
Dertil kommer en lang række opfølgninger på luftforurening, planer om en ramme for indsatsen mod hormonforstyrrende stoffer samt EU-landenes opfølgninger på FNs 17 mål for en bæredygtig udvikling. De mål vi i Danmark kalder verdensmål, men som nok mest burde benævnes bæredygtighedsmål. For det er virkelig det afgørende nye, at målet er global bæredygtighed.
Det meste af det jeg har nævnt – og mere til – bør sætte dagsordenen for EU’s næste miljøhandlingsprogram. Det 8. som erstatning af det 7., der afsluttes i 2020 med en evaluering af indsatsen, som grundlag for drøftelserne om det næste.
Erfaringerne med det foregående miljøhandlingsprogram er, at det har været drivende for den samlede og stadig bredere fælles miljø og klimaindsats i Europa. Også for de fleste af de lande udenfor EU, som ligger i Europa. Diskussionen om og vedtagelsen af det 8. miljøhandlingsprogram vil dermed sætte dagsordenen for det meste af perioden indtil 2030.
Det er her, at vi skal leve op til og levere konkret politik på de mange rigtige begreber, der allerede er i EU’s politikformuleringer, og som skal styre de næste 10 års miljøpolitik. Cirkulær økonomi, naturkapital, planetens tålegrænser, værdisætning af ressourcer, grønne nationalregnskaber, low carbon vækst osv.
Grønne nationalregnskaber
For et land som Danmark, der har måttet trækkes til truget for at få de første grønne nationalregnskaber, vil det blive vigtigt, at næste miljøhandlingsprogram sætter direkte kurs mod en økonomisk model og styremetode, hvor klima, natur og miljømål bliver lige så styrende i den økonomiske politik som de klassiske økonomiske. Og at de 2 søjler suppleres med ligeså vigtige og styrende sociale mål. På den måde vil vi ligesom på det økonomiske område kunne få styrende politiske mål på alle klima og miljø områder, sammen med nye sociale mål.
En tredobbelt bundlinje kan det kaldes, og det ligger lige for at udvide Det europæiske Semester, der udstikker økonomiske mål for EUlandene med både grønne og sociale mål. Som ramme for koordinering af den økonomiske politik i forhold til målene for 2020 blandt EUlandene er Det europæiske Semester en model, der også passer som fod i hose til at kunne opfylde FN’s bæredygtighedsmål for perioden indtil 2030.
Er danskerne klar til at vægte klima højt i valgkampen?
Concitos undersøgelse Er vi klar til alt det? Er danskerne? Jeg tror det faktisk. Den grønne klimatænketank Concito laver en årlig undersøgelse af, hvor meget vælgerne vægter klima, når de skal stemme. Concito har gennem flere år spurgt et bredt udsnit af befolkningen, om klima vil spille en rolle i deres stemmeafgivning ved valg.
Undersøgelsen i år viser for første gang, at for et flertal af alle vælgeren vil klima spille en rolle, og for en pæn del en afgørende rolle ved valg. Et tal der vokset fra sidste år. Særlig markant er ja’ et fra vælgere under 30 år. Her er der over 80 procent, for hvem det vil spille en rolle.
I slutningen af 2018 samlede Folketinget et repræsentativt udsnit af befolkningen et døgn til at diskutere EU -forhold, og man spurgte før og efter, hvilke emner de deltagende ville prioritere i valget til Europa parlamentet.
Klima kom ind som nummer et før deres diskussioner og fastholdt i forstærket form førstepladsen efter deres diskussioner. Miljø var fra starten placeret som nr. 7 og sprang efter diskussionerne op til en flot 2. plads. Altså Klima og Miljø helt i top. Så ja. Rigtig mange er klar til at tage klima, natur, biodiversitet og miljø i bred forstand ind i stemmeboksen.
Så det er nu op til medier og de politiske partier at levere varen, der består i at give klima og miljø topprioritet i debatten op til valget. Og for civilsamfundet at presse på og fortælle, at 2019 er et afgørende år for den grønne omstilling, samt at fortælle, at vi i Danmark er så heldige at have 2 stemmer. En til Folketinget, hvor Danmarks stillingtagen til og indsats på alle de emner jeg har nævnt fastlægges via Europaudvalget, og en til Europa parlamentet som jo er medlovgiver.
At have »to skud i bøssen« til sin rådighed, når det vigtigste klima- og miljøvalg i mange år skal afgøres, er den kæmpechance, der venter os her i 2019.
Artiklen har også været bragt i Klimaledelse - en erhvervshåndbog rettet mod mellemledere og topledere i dansk erhvervsliv og det offentlige. Bogen indeholder en bred vifte af forslag til og eksempler på, hvordan stat, regioner og kommuner samt private virksomheder kan arbejde med klimaledelse som en ny og vigtig ledelsesdisciplin.
