Af Michael Leth Jess, direktør, Natur & Plan, Danmarks Naturfredningsforening
Den snævre interesseorganisation Bæredygtigt Landbrug turnerer disse dage rundt i landet med historien om, at Danmarks Naturfredningsforening skræmmer befolkningen, når det gælder sprøjtegifte.
Svaret er: Overhovedet ikke. I vores – i øvrigt veldokumenterede pjece Sådan Ligger Landet refererer vi overfor læserne de officielle tal om sprøjtegifte.
Sprøjtegifte var i 2013 den hyppigste af de menneskeskabte årsager til lukning af drikkevandsboringer. Det skyldtes blandt andet et nedbrydningsprodukt BAM fra et totalafrydningsmidlet dichlobenil, – også kaldet »vandværksdræberen«.
Bæredygtigt Landbrug vil gerne fralægge sig ansvaret for brugen af sprøjtegifte, men den går ikke. Landbruget brugte nemlig også giften på gårdspladser og andre befæstede arealer.
Ingen forskel mellem land og by
Således viser en cirka seks år gammel opgørelse, at det stort set ikke er forskel på land og byområder med hensyn til fundforekomst af sprøjtegifte i grundvand – cirka 45-50 procent – men mest i landbrugsområder. Undlader man BAM i opgørelsen findes stort set samme andele grundvand med sprøjtegift, uden BAM som med BAM. Midlet blev forbudt i 1996,
Danmarks Naturfredningsforening – den brede folkelige naturforening – kæmper for fællesskabets værdier – som en rig natur og et sundt miljø. Det er ikke Bæredygtigt Landbrugs ærinde. Men lad os dog i det mindst blive enige om at tage afsæt i anerkendt videnskab og anerkendt statistik så som Danmarks Statistik og universiteterne, hvis vi skal diskutere.
Og faktum er, at der er sprøjtegifte i hver fjerde drikkevandsboring, at der er sprøjtegift i fire ud af ti undersøgte indtag i grundvandet, og at hver sjette kontrollerede landmand har ulovlige sprøjtegifte. Faktum er, at sådan ligger landet.