Sprøjtegift med til at udvikle superukrudt
LANDBRUG – Op mod en tredjedel af visse ukrudtsarter er blevet sprøjtet så meget på danske marker, at de er blevet resistente over for kemiske sprøjtegifte. Det er årsagen til, at politikere fra SF til Liberal Alliance forleden blev enige om at slække kravene til landbrugets sprøjtegifte, skriver Ing.dk.
Resistente svampeinfektioner har plaget landmændene i årevis og er værst i blandt andet vinterhvede, som sås om efteråret..
Ukrudt og svampesygdomme, der er resistente over for de sprøjtegifte, landmændene normalt benytter, er blevet så stort et problem, at et politisk flertal med en historisk aftale for første gang slækker på miljøkravene til pesticider.
Det skriver netmediet ing.dk.
Op til en tredjedel af nogle ukrudtsarter er blevet resistente over for landmændenes foretrukne pesticider, viser undersøgelser fra Aarhus Universitet. Andre ukrudtsarter har udviklet resistens, så hurtigt, at det kommer bag på forskerne.
- Det ser ud til at gå stærkt med, at ukrudtet udvikler resistens, så det er bekymrende, siger seniorforsker Solvejg Mathiassen til ing.dk.
Udviklingen kendes også fra USA, hvor man i mange år har kæmpet mod superukrudt, der ikke kan slås ihjel med kemiske sprøjtegifte.
Værst i vinterhvede
Resistensproblemer er ikke noget nyt fænomen, men har plaget dansk landbrug i årevis.
Resistente svampeinfektioner er tilsyneladende værst i blandt andet vinterhvede, som sås om efteråret. De vigtigste og mest udbredte fungicider har mistet 30-40 procent af virkningen over for svampeinfektionerne, anslår en anden seniorforsker, Lise Nistrup Jørgensen.
Hvis landmændene får flere sprøjtemidler til rådighed, kan de bedre variere brugen og dermed undgå, at ukrudt og svampe bliver resistente, synes logikken bag den politiske aftale at være.
Hidtil har midlerne ikke kunnet godkendes i Danmark, fordi de siver ned i grundvandet.
Tillader flere nedbrydningsprodukter i grundvandet
Med aftalen hæver politikerne grænseværdien for de såkaldte nedbrydningsprodukter, metabolitter, som ikke er potentielt kræftfremkaldende, fra 0,1 til 0,75 mikrogram pr. liter. Samtidig fjernes kravet om, at nedbrydningsprodukterne ikke må sive i grundvandet hurtigere end på et halvt år.
- Vi bliver nødt til at have flere forskellige pesticider at vælge mellem. Ellers vil det samlede forbrug stige, fordi vi på grund af resistens får behov for at sprøjte mere,« siger Niels Peter Nørring, områdedirektør for blandt andet miljø i Landbrug & Fødevarer til ing.dk.
