Spar 7.000 årligt ved at reducere dit madspild
MADSPILD – Spar halvanden måneds madbudget eller 7.200 kroner årligt ved at reducere familiens madspild. Følg vores tre nemme trin.
For de fleste er det muligt at spare halvanden måneds madbudget ved at skære ned på madspildet.
Vi er nogle madsvin!
Jeg var overbevist om, at vi havde godt styr på det med madspildet. Vi laver jo madplaner i forvejen, og vi sørger stort set for ikke at handle ind, når vi er sultne. Men min ubærligt hellige gloria falmede – ja nærmest støvede til – da jeg kiggede ind i køleskabet.
En broccoli, der både var blevet lettere gul og indeholdt svampesporer, røg ud. En pesto med hvide og klaskede svampesporer i låget fulgte efter. En sjat sur sojamælk. To halve glas jordbærmarmelade (hvorfor i alverden havde vi i alt fem glas jordbærmarmelade i køleren?)
En halv citron, der var blevet grøn og tør og havde gemt sig bagerst i køleskabet røg også med i forbifarten. Ja – så var det resterne af aftensmaden fra i foregår, som vi ikke just havde frosset ned. Vi havde ganske enkelt lavet for meget mad. Jeg var nærmest i sjok.
Vi smider 47 kilo mad ud
- Thomas! Vi er nogle madsvin, udbrød jeg, da herlighederne befandt sig på bunden af skraldespanden. Og så måtte jeg blot lægge min gloria og konstatere, at vi er en ganske almindelig dansk familie, der overhovedet ikke har styr på vores madspild.
Nu blev jeg altså nysgerrig for at se, hvor meget en gennemsnitsdansker smider ud i skraldet årligt.
Landbrug & Fødevarer er i deres nyeste undersøgelse fra 2015 nået frem til, at hver dansker smider 47 kilo spiselig mad ud.
Miljøministeriets medarbejdere har åbenbart rodet i skraldespande i parcelhuskvarterer (godt jeg ikke længere arbejder indenfor feltet – jeg har en fortid som affaldsingeniør) og fundet ud af, at det ikke kun drejer sig om madrester fra madlavning. Det handler også om grøntsager, frugt og brød, som kunne være spist, havde man bare planlagt sine indkøb og madlavning bedre.
I 2008 skønnede Miljøstyrelsen, at de danske husholdninger stod for 89 procent af det samlede madspild i Danmark og at 15 – 20 procent af den mad, vi køber, ryger i skraldespanden. Det svarer til et omfang, der dækker det daglige madbehov for en million danskere.
Spild af penge og spild af mad
En gennemsnitlig familie med to voksne og to børn smider således mad ud for ca. 7.200 kroner om året. Det svarer til cirka halvanden måneds madbudget i vores lille familie.
Dette svarer til, at vi hver i sær smider omtrent 128 gram mad ud hver dag. Det kan svare til et kyllingelår, et æble, en banan eller en tallerken ris. Så der skal faktisk ikke så meget til på daglig basis for at ende på de 47 kilo.
Nu ville vi med på vognen og se, om vi overhovedet kunne finde ud af at reducere vores madspild, når vi nu så fejlagtigt troede, at vi var verdensmestre til det i forvejen. Vi besluttede os til at stoppe med at være madsvin ved at følge de tre nemme råd fra www.stopmadspild.dk.
Følg tre nemme råd:
I supermarkedet:
- Indkøb kun den mængde mad, du har brug for.Det lyder nemt, men vores erfaring er at vi ofte smider især grøntsager og rester fra aftensmaden ud, som vi ikke har nået at spise i ugens løb – uanset hvor godt vi planlægger. Der skal gøres en indsats her – og helt sikkert reduceres i den indkøbte mængde mad.
I køkkenet:
- Tilbered kun den mængde mad, du/I kan spise.Vi gider ikke stå og lave aftensmad hver eneste dag. Så vi laver mad for to dage i træk. Men alligevel har vi ofte rester af aftensmad. Her må vi blive bedre til at lave lidt mindre mad, selvom at vi kokkerer for to dage. Det skal også siges, at vi ikke gider at være skraldespande selv – med alle de ekstra kilo på sidebenene ,som følger. Så den mad, vi ikke når at spise, ryger altså i fryseren.
Efter et måltid:
- Hvis du alligevel lavede for meget mad, skal maden i fryseren til en anden dag eller i køleskabet og spises dagen efter. Fryseren hos os er faktisk ved at bugne af rester. Og ved nærmere tanke ender vi ofte med at smide de madrester ud, når vi afrimer fryseren fordi vi ‘glemmer’ dem, når vi laver vores ugentlige madplan, og efter et par måneder i fryseren ser de ikke just appetitvækkende ud. Vi må til at tænke vores rester i fryseren ind i vores madplaner. Det gælder især i de dage, hvor vi har for travlt til at lave mad. Så sparer vi også penge på take-away kontoen.
De kloge hoveder, som arbejder med vaneændringer, siger, at det minimum tager en måned at ændre blot én vane. Nu vil vi (for en sikkerheds skyld) give det seks uger, før vi evaluerer og deler vores erfaringer med dig.
Hanna Snorradottir skriver jævnligt på OrganicToday.dk om sine overvejelser, idéer og erfaringer med familiens grønne omstilling.
