Spaniens grønne ruter for naturelskere

FERIE – Spaniens gamle jernbanespor på 2.400 kilometer er forvandlet til spændende cykel- og vandrestier.

Der er masser af dejlige cykelruter i Spanien, hvor de gamle togskinner er blevet forvandlet til cykel- og vandrestier.

I Spanien findes der over 2.400 kilometer jernbanespor, der ikke længere er i brug, og som nu tjener forskellige almennyttige formål, blandt andet inden for økoturisme. De gamle togskinner er blevet forvandlet til cykel- og vandrestier.

Der er tale om et banebrydende initiativ, som giver dig mulighed for at komme helt tæt på naturområder og seværdigheder med stor historisk og kulturel værdi på en nem og miljøvenlig måde.

Vías Verdes er smukke ruter, som også er lettilgængelige for handicappede personer. Formålet er at slå et slag for transport uden forurening, sunde vaner og opfordre til at tage en tur på gåben, cykel, rulleskøjter eller i kørestol.

Sikre ruter
Ruternes restriktioner i forhold til motortrafik er desuden med til at gøre det meget sikkert at færdes på dem.

På strækningerne med »Vías Verdes« finder man over 100 gamle togstationer, som er blevet bygget om til små hyggelige hoteller, restauranter, turistkontorer, museer, cykeludlejningssteder, offentlige swimmingpools m.m.

I alt findes 115 Vías Verdes i Spanien. Her omtaler vi to af dem.

Vía Verde fra Manacor til Artá på Mallorca
Denne 29 km lange rute løber fra Manacor, den største by på Mallorcas østkyst, til naturparken Península del Llevant i byen Artá.

Undervejs passerer man Sierra Sant Jordi, drypstenshulerne Cuevas del Drach (Dragegrotterne), flere forskellige naturreservater, landsbyer med en betagende kulturarv og tilmed en gammel talayot-boplads.

Ruten ligger desuden tæt ved kysten, så man får rig mulighed for at nyde den fantastiske havudsigt. I byen Son Servera er der forbindelse til en cykelsti, som fører helt ned til østkystens smukke strande med det fineste sand.

Når det gælder infrastruktur, findes der tre tunneller og fire gamle togstationer, som nu huser et turistkontor, cykeludlejning, caféer og et legeområde til børn.

Via Verde byder på bøge- og egekove, snævre floddale, smalle passager og stejle kløfter, vådområder med en imponerende flora og fuglefauna samt naturparken Sierra de Lóquiz. Ruterne er også tilgængelige for handicappede.

Vía Verde på den gamle jernbanestrækning mellem Baskerlandet og Navarra
Det nordlige Spanien byder på denne 86 km lange rute, som strækker sig mellem Puerto de Arlabán i Baskerlandet og byen Estella i Navarra – et vigtigt pejlemærke på Camino de Santiago.

Undervejs går turen gennem den lange Laminoria-tunnel. Denne Vía Verde krydser billedskønne naturområder, blandt andet det bjergrige område Montaña Alavesa med bøgeskove, egeskove, snævre floddale, smalle passager og stejle kløfter, vådområder med en imponerende flora og fuglefauna samt naturparken Sierra de Lóquiz.

Strækningen byder desuden på fem tunneller, tre viadukter og fire gangbroer. Herudover går ruten på tværs af hele Álava-provinsen fra nord til sydøst og dermed mulighed for at gå på opdagelse i byen Vitoria, Baskerlandets majestætiske hovedstad.

Det er et absolut must at gøre stop i denne by for at besøge det gamle middelalderkvarter og smage på den fremragende lokale gastronomi, opfordrer Spaniens turistkontor i Danmark.

På grund af rutens omfattende længde er den opdelt i forskellige etaper, som både tilgodeser dem, der ønsker at tage hele turen, og dem, der foretrækker at begive sig ud på blot nogle enkelte af de i alt fire etaper.

Strækningen er udstyret med al tænkelig infrastruktur og alle nødvendige faciliteter (overnatning, rastepladser, turistkontorer osv.) for at gøre den lettilgængelig og bekvem for alle, der ønsker at udforske nordspansk natur og historie på denne miljøvenlige og originale måde.

Læs mere om de grønne ruter her

 

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: