Sostrup Slot bliver center for berigende fordybelse
LIVSSTIL – Kirsten Bundgaard Swift har skiftet kurs flere gange i livet. Hun har været journalist i Danmark og økologisk frugtavler i Californien. Som ejer af Sostrup Slot og kloster arbejder hun nu på at skabe et center for refleksion og fordybelse for folk, der vil finde ny retning i tilværelsen.
Fra venstre: Maria Dybvad Rose, Kirsten Swift Bundgaard og Neel Fasting foran Sostrup Slot. Det tidligere nonnekloster ved Gjerrild på Djursland skal være et nyt center for udsyn og indre fordybelse. Foto: Ulla Skovsbøl
Søster Franciska, Søster Anna, Søster Birgitta, Søster Josefa og Søster Teresa. Tekrusene i kursuscenteret ved Sostrup Slot bærer stadig nonnenavne i blå og brun glassur. Nogle af dem er skårede, men der bliver stadig serveret te og kaffe i dem i spisesalen i det, der ind til mindre end tre år siden var klosteret Maria Hjerte Abbedi.
Nu er den moderne stilfulde bygning ved siden af det gamle Sostrup Slot uden for Grenå overtaget af dansk-amerikaneren Kirsten Swift Bundgaard. Hun købte stedet i 2014 og er i fuld gang med en ambitiøs plan om at skabe »et holistisk center for kultur og et sted for refleksion og fordybelse« på det gamle slot og kloster.
- Jeg vil gerne have, at det her skal være et sted, hvor man kan blive beriget og styrket på mange forskellige måder. Hvor man kan finde ro til fordybelse og kontemplation og tid til at tænke sig om og finde ud af, om man er på ret kurs i livet. Sådan et sted har jeg selv haft brug for i mit eget liv, og det tror jeg, at mange andre moderne mennesker også har, siger hun.
Journalist, økolog – og slotsejer
Den 61-årige Kirsten Bundgaard Swift er født i Vendsyssel og uddannet som journalist i Danmark, men har boet i USA siden midten af 1980erne, hvor hun giftede sig med amerikaneren John Swift.
De har blandt andet haft en ranch i Californien med kødkvæg og økologiske kiwier og meloner, og Kirsten Bundgaard Swift har desuden gennem mange år været involveret i Familien Swift familiefond, der støtter filantropiske projekter, naturbeskyttelse, miljøinitiativer og oprindelige folks rettigheder.
Hun blev skilt efter 29 års ægteskab og sprang kort efter helt uventet ud et stort projekt, der også overraskede hende selv. Under en ferie i Danmark i 2014 så hun Sostrup Slot, der dengang stod tomt og blev så begejstret, at hun købte stedet.
Neel Fasting og Maria Dybvad Rose i den overdækkede klostergård med Jomfru Maria i baggrunden. Foto: Ulla Skovsbøl
Katolske nonner
Fra 1961 til 2013 var Sostrup rammen om et kloster for katolske nonner af cistercienserordenen. Først holdt nonnerne til i selve det gamle 1600-tals slot, og siden flyttede de ind i den smukke moderne bygning, som nu ligger ved siden af, Maria Hjerte Abbedi. Det blev bygget i 1992 af den daværende meget velhavende og karismatiske priorinde Theresa Brenninkmeijer.
Klosterlivet fik dog en brat afslutning en juniaften i 2013, da samtlige nonner pludseligt forlod stedet over hals og hoved. Det skete, efter at der gennem længere tid havde været uro omkring deres leder, Moder Theresa, som var blevet beskyldt for både magtmisbrug, vold mod nonner og endog uagtsomt manddrab på en gammel dement nonne.
Gammel myte inspirerer
Siden den bratte afrejse har nonnerne ikke vist sig på Sostrup, og hvis de uventet dukkede op nu, ville de med stor sandsynlighed korse sig, hvis de for eksempel kiggede inden for i novicesalen, hvor der i en almindelig grå november weekend er dansekursus for kvinder.
Gulvet gynger under trampende fødder og vinduerne dugger af sved og fortættet opmærksomhed. Tolv kvinder bevæger sig i cirkel til en trommes taktfaste rytme. En af dem springer ind i midten og danser med bløde bevægelser en på én gang energisk og sensuel dans.
Hun er ung og bøjelig, hendes lange lyse hår er samlet i en løs knold, som hopper på hovedet, og hun udstråler en smittende glæde og energi.
Det er Maria Dybvad Rose, som danser Inannas dans. Hun er danser og afspændingspædagog og lige nu også leder af et weekendkursus for kvinder i det, der ind til for to år siden var Maria Hjerte Kloster ved Sostrup Slot.
Den 31-årige Maria arrangerer kurset sammen med den 75-årige forfatter og underviser Neel Fasting. De to kvinder i hver sin ende af aldersspektret kender hinanden fra Vækstcenteret i Nørre Snede, hvor de begge bor, og det er deres første kursussamarbejde.
Sammen vil de guide kvinderne gennem tre dages dans og meditation inspireret af den 4000 år gamle myte om den sumeriske gudinde Innanas frugtbare og fornøjelige møder med hyrden Dumuzid, om hendes nedstigning til sin mørke søster Ereshkigal i underverdenen, om hendes skæbne som en rådnende kødklump på en krog i dødsriget. Om hendes grufulde død og herlige genkomst.
Balance mellem lineært og cyklisk
For Neel Fasting rummer fortællingen om Inanna en cyklisk forestilling om evigheden, som var fremherskende før de store patriarkalske religioner: Den enkelte dør, men livet fortsætter.
Anderledes er det i den kristne tankeverden, hvor den individuelle eksistens er det centrale. Neel Fasting betegner den cykliske tankegang som kvindelig og den lineære som mandlig, men understreger, at det ikke skal forstås sådan, at virkelighedens kvinder og mænd nødvendigvis styres af enten den ene eller den anden forestilling.
- Kvinder er også meget ‘mandlige’ i dag. Vi er alle styret af en vækstideologi, som indebærer, at vi ønsker alt skal vokse: Profitter skal vokse, produktionen skal vokse, vi skal forbruge mere og mere, og alt skal hele tiden bliver større. Men Inanna-myten fortæller meget nøgternt, at det der vokser på et tidspunkt også må visne og dø. Den forståelse har vi brug at genfinde i det moderne liv, siger hun.
Et sprog for det kvindelige
Inannamyten har interesseret Neel Fasting gennem mange år, og hun har blandt andet skrevet om den i bogen ‘Et sprog for det kvindelige’ – ikke for at genoplive en for længst uddød kult, men som et middel til at sætte ord og oplevelser på den cykliske erfaring og styrke bevidstheden om, at det lineære og maskuline perspektiv ikke kan stå alene.
- Vi har brug for både det mandlige og det kvindelige, det lineære og det cykliske. Hvis det mandlig princip styrer alene og bare kører derudaf, går det helt galt i verden. Ressourcerne er ikke uudtømmelige, siger hun.
Hendes intention er ikke, at folk skal begynde at dyrke gamle gudinder, men derimod at vi skal forstå værdien i det cykliske ved også på det ydre plan at prioritere recirkulering af ressourcer, vedvarende energi og den cirkulære økonomi.
Begreber, der er aktuelle eksempler på, at cyklisk tænkning trods alt er ved at komme til ære og værdighed igen i samfundet.
Kirsten Swift Bundgaard: For mig er det vigtigt både at rette blikket ind i sig selv og ud i verden. At finde den indre ro, at finde sit eget potentiale og at udfolde det til gavn for andre og for samfundet. Det er, hvad jeg ønsker at fremme her på Sostrup Slot. Foto: Ulla Skovsbøl
Fordybelse og udsyn
- Kurser som dette, vil jeg virkelig gerne have her på Sostrup. Jeg har en ambition om at skabe et sted, hvor der er plads til, at mennesker også kan udvikle de kvindelige sider i sig selv. Det er der både mange kvinder og mænd, som har brug for i dag, siger Kirsten Bundgaard Swift.
Men hendes udsyn er bredt. Hun ønsker at skabe et center, som kan tiltrække kapaciteter både fra ind- og udland. Filosoffer, videnskabsfolk, erhvervsfolk, spirituelt engagerede mennesker. De aktuel kursus- og temadage spænder fra af debatter om kvantefysik med over kurser om Johannes Evangeliet til det aktuelle dansekursus og retræter med meditation.
- Det, som er overskriften her, er åndelige berigelse, og det kan man opnå på mange måder. For mig er det vigtigt både at rette blikket ind i sig selv og ud i verden. At finde den indre ro, at finde sit eget potentiale og at udfolde det til gavn for andre og for samfundet. Det er, hvad jeg ønsker at fremme på det her sted, siger Sostrups nye ejer.
