- Søren Gade har både som lobbyist og offentlig talsmand givet Landbrug og Fødevarer en endnu mere synlig placering i det danske samfund. Det vil jeg gerne sige Søren Gade stor tak for. Både landmænd og virksomheder har haft stor glæde af Søren Gades altid aktive arbejde for fødevareklyngens mange mærkesager. Det er derfor med beklagelse, at vores veje nu skilles, lyder det fra formand for Landbrug og Fødevarer Martin Merrild i meddelelsen.
Ifølge Søren Gade er det angiveligt en ny ledelesstruktur i organisationen, der får ham til at gå i utide.
- Det har været en stor glæde at få lov at kæmpe for de mange landmænd og virksomheder, der hver dag sørger for, at vi andre kan få brød, smør, mælk og kød på bordet. Jeg synes, at L&F gennem de seneste år har formået at få endnu større gennemslagskraft som repræsentant for et af Danmarks vigtigste væksterhverv. Det arbejde er jeg glad for at have bidraget til. Jeg kan dog ikke se mig selv i den nye ledelsesstruktur, og har derfor indgået en for begge parter fornuftig aftale, der betyder, at jeg stopper i Landbrug & Fødevarer, siger Søren Gade.