Søren Gade er favorit hos landmændene

NY MINISTER – LandbrugsAvisens læsere foretrækker Søren Gade som Eva Kjer Hansens efterfølger.

- Jeg kan ikke se mig selv i den nye ledelsesstruktur, og har derfor indgået en for begge parter fornuftig aftale, der betyder, at jeg stopper i Landbrug & Fødevarer, sagde Søren Gade, da han forlod Axelborg.

Den tidligere forsvarsminister og nuværende gruppeformand for partiet Venstre, Søren Gade er topfavorit til posten som ny miljø- og fødevareminister hos LandbrugsAvisens læsere. Søren Gade forlod dansk politik for en stund for at sætte sig i direktør-stolen hos Landbrug & Fødevarer.

Det viser en afstemning, som Landbrug & Fødevarers ugeavis i de seneste dage har gennemført blandt bladets læsere, som hovedsageligt tæller landmænd og andre inden for landbrugssektoren.

Hvem skal efterfølge Eva Kjer?
Hvem foretrækker du som efterfølger for Eva Kjer Hansen?, lød spørgsmålet.

Læserne kunne vælge mellem ni kandidater, men Søren Gade gik af med sejren og scorede 49 procent af de afgivne stemmer. Mens Hans Christian Schmidt, tidligere miljøminister, kom ind som nummer to med 11 procent.

Erling Bonnesen, der er partiets landbrugsordfører måtte nøjes med ni procent. Jacob Jensen, som flere gange er blevet tippet som en mulig kandidat, fik kun fire procent af stemmerne i LandbrugsAvisens afstemning.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER:

  • Søg efter relaterede artikler. Anvend søgefunktioen nederst i venstre hjørne og indtast dit søgeord.