ENERGI – Store vind- og solcelleparker er blevet så billige, at de kan konkurrere med gasfyrede kraftværker mange steder i USA – endda uden støtte.
Priserne er faldet, og effektiviteten steget, så de grønne energikilder i velegnede dele af landet er billigere end de fossile varianter trods landets billige gas fra skifer, skriver EnergiWatch.
I de seneste år har USA satset stort på gas qua det enorme boom i produktionen fra landets skifer, men i årets første seks måneder var næsten halvdelen af den elkapacitet, der blev stillet op i stor skala, solceller og vindmøller ifølge landets energiministerium.