Søg tilskud til bevarelse af gamle husdyrracer

Rød Dansk Malkerace. I baggrunden ses Oregård, som har gjort en stor indsats for at bevare de gamle husdryracer. Foto: Foreningen Gamle Danske Husdyrracer

GAMLE HUSDYRRACER – Ansøgningsrunden er nu åben for støtte til bevaring af gamle danske husdyrarter og -racer. NaturErhvervstyrelsen modtager ansøgninger til og med 10. september.

De projekter, som du nu kan søge under ordningen for projekttilskud, skal bidrage til det ene eller begge af følgende overordnede formål:

  • Fremme af tilgangen til genmateriale fra bevaringsværdige gamle danske husdyr. Det kan fx være projekter omkring ophævelse af klausulerede tyre eller indlægning af sæd fra geder i genbanken.
  • Bevaring og forbedring af husdyrgenetiske ressourcer for at bevare variationen i landbrugsproduktion og specialproduktion af fødevarer med udgangspunkt i de bevaringsværdige gamle danske husdyr.

Tidligere er der fx givet tilskud til et projekt om egenskaber hos mælk fra gamle danske kvægracer.

Der er afsat i alt 9,0 mio. kr. på Finansloven for 2014 til tilskud til bevaringsarbejdet, både for husdyr og planter. En del af pengene gives allerede nu som:

  • Dyretilskud til ejere af gamle husdyrracer
  • Tilskud til avls- og raceforeninger
  • Dyrskuer for gamle husdyr

Midlerne finansierer desuden en del af Handlingsplanen for plantegenetiske ressourcer 2011 – 2014.

Man kan læse mere på NaturErhvervsstyrelsens hjemmeside.

 

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: