Slut med kul i nyt kraftvarmeværk på Amager
ENERGI – Bæredygtig biomasse er kernen i den grønne omstilling af Københavns fjernvarme. Bæredygtig biomasse er lavværditræ fra forvaltede skove, hvor genplantning, optag af CO2 og beskyttelse af skovens økosystemer er vigtige krav, skriver Michael Schytz, brændselschef i HOFOR.
HOFORs nye kraftvarmeværk på Amager sender Københavns sidste kul på pension og anvender kun bæredygtig biomasse i form af resttræ. Foto: HOFOR
Af Michael Schytz, brændselschef i HOFOR
Andreas Petersen fra organisationen Verdens Skove udtrykker i et debatindlæg på OrganicToday.dk bekymring for, om København kan nå målet om at blive CO2-neutral, når en stor del af varmeforsyningen baseres på biomasse. Andreas Petersen mener bl.a., at »efterspørgslen efter biomasse går ud over skovenes evne til at optage CO2. Dette kan ske, hvis træer, der ellers var blevet stående, bliver brændt som energitræ«.
Heldigvis bruger Københavns forsyningsselskab, HOFOR, kun bæredygtig biomasse – dvs. træ fra forvaltede skove, der bevares ved genplantning. De træer, der fældes, erstattes altså af nye træer som, mens de vokser, opsuger og lagrer CO2 fra atmosfæren. Når skovene er gamle, er de gode CO2-lagre, men de optager ikke meget ny CO2.
Når vi bruger bæredygtigt biomasse, undgår vi både at brænde fossile brændstoffer af og sikrer, at nye unge træer optager CO2.
Resttræ erstatter kul
Ydermere bruger vi kun lavværdi-træ – altså det træ, der er til overs, når savværker, papirmøller mv. har taget, hvad de skal bruge til møbler, huse, gulve, og papir. Vi brænder kun resterne – fx grene, toppe, udtyndingstræer eller ukurante stammer – der ikke kan afsættes til industrien.
Nu sikrer vi i stedet, at dette resttræ erstatter kul. Ved afbrænding af lavværdi-træet frigives også CO2, men da store dele af dette træ alternativt ville blive liggende i skovbunden og rådne, ville det også her frigive CO2 under formuldningsprocessen.
Når vores nye biomasse-kraftvarmeværk er bygget færdigt til næste år, reduceres klimapåvirkningen derfor med mere end 80-95 procent sammenlignet med kul, netop fordi vi bruger bæredygtig biomasse. Det betyder ikke, vi er helt i mål, men vi tager et kæmpe skridt i den rigtige retning. Samtidig er kullene definitivt ude af byen.
Det er 11 år tidligere end den tidsfrist, Folketinget har sat for udfasningen af kul i hele Danmark. Jeg synes, vi kan være stolte over at have en hovedstad, der i den grad satser på grøn omstilling.
Vindmøller, geotermi, varmepumper og solenergi
Andreas Petersen har ganske ret i, at vi ikke alene kan satse på biomasse. Det gør vi heller ikke. I disse år bygger HOFOR vindmøller mange steder i landet. Vi knokler også med at udvikle nye vedvarende energiteknologier som store varmepumper, geotermi, solenergi og intelligent varmestyring, så disse i stigende grad kan indgå i varmeforsyningen uden, at varmen bliver alt for dyr for borgerne.
Men lige nu er vi nødt til at bruge bæredygtig biomasse, hvis vi skal gøre fjernvarmen grøn og klimavenlig. En brancheaftale sikrer, at den biomasse, der anvendes på vores og andre danske kraftvarmeværker er bæredygtig.
Bl.a. bruger vi certificeret træ fra skove, hvor der sker genplantning, og hvor der stilles krav til beskyttelse af skovenes økosystemer. På den måde er kraftvarmeværkerne her i Danmark både årsag til, at CO2-udledningen falder og med til at fremme bæredygtig skovdrift med incitament til at øge skovarealet.
HOFOR er Hovedstadsområdets Forsyningsselskab og har et mål om at skabe bæredygtige byer baseret på klima- og miljørigtige forsyningsløsninger.
