Slagteriarbejdere sagde nej til at gå ned i løn

Slagteriarbejderne sagde nej til ny lønaftale. /Foto: Colourbox

LØNAFTALE – Et flertal af medarbejderne i Danish Crowns svinekødsdivision har stemt nej til det forslag, slagteriarbejdernes tillidsrepræsentanter fremlagde for to uger siden.

Forslaget betød, at slagteriarbejderne skulle skyde penge ind i produktion og dermed sikre arbejdspladser ved at gå 6,4 procent ned i løn. Det svarer til omkring 1.000 kroner om måneden efter skat.

- Som tillidsrepræsentanter var vi godt klar over, vi valgte en helt ny kurs med forslaget om, at vi som medarbejdere skulle investere i egne arbejdspladser.

- Men jeg skal ærligt indrømme, at vi gjorde det, fordi vi håbede på et ja for at sikre vores arbejdspladser, siger formand for Tillidsmandskollegiet Lars Mose, som også er fællestillidsmand på slagteriet i Horsens.

Farvel til flere arbejdspladser
Men med et nej i dagens afstemning blandt slagteriarbejderne i Danish Crown, er der nu risiko for, at flere arbejdspladser forsvinder ud af landet, siger Danish Crown.

- Principielt er det ikke medarbejdernes opgave at etablere svineproduktion. Men antallet af producerede slagtesvin i Danmark hænger nu engang uløseligt sammen med antallet af arbejdspladser, og derfor er det naturligvis ærgerligt, at afstemningen falder ud, som den gør, siger formand for Danish Crowns bestyrelse, Erik Bredholt.

Dyb mistillid til løntilbageholdenhed
- Slagteriarbejdere er industriarbejdere, der har en grundlæggende mistillid til, at løntilbageholdenhed kan redde virksomheder. Sådan har det altid været i den branche, siger Flemming Ibsen og tilføjer:

Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen, Aalborg Universitet mener, at tillidsfolkene har lidt et kæmpe nederlag, men forklarer samtidig, at produktionsarbejdere er svære at overbevise, når de skal gå med til forringelser.

- Slagteriarbejdere er industriarbejdere, der har en grundlæggende mistillid til, at løntilbageholdenhed kan redde virksomheder. Sådan har det altid været i den branche, siger Flemming Ibsen til Ritzau.

- Det har været nogen af de hårdeste, som man skulle overbevise, for det ligger dybt i slagteriarbejdere, at det er ikke måden at gøre det på, siger forskeren.

Danish Crown beskæftiger ca. 6.000 slagteriarbejdere.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: