Skrappere krav til sprøjtegifte på golfbaner
Golfbanerne dækker et areal på ca. 12.000 hektar og brugte i 2011 tons sprøtegift. Nu vil miljøministeren have de giftglade golfklubber til at spare på de allermest giftige stoffer. Foto: Colourbox
SPRØJTEGIFT – Golfspillerne er er ikke glade for mælkebøtter og andet ukrudt på golfbanerne. Alligevel vil miljøminister Ida Auken nu stramme reglerne og lægge loft over, hvor meget sprøjtegifte, de enkelte golfklubber må anvende.
Klubberne skal fremover indberette deres årlige forbrug af sprøjtemidler til Miljøstyrelsen, og styrelsen vil kontrollere, at de nye regler overholdes. Det er nogle af elementerne i en ny bekendtgørelse, som sendes i høring i dag.
- De nye regler øger beskyttelsen af vores grundvand og natur samtidig med, at det fortsat vil være muligt for golfbanerne at have en god banekvalitet. Det er en god løsning, vi har fundet for alle parter. Allerhelst ser jeg, at der slet ikke bliver brugt sprøjtemidler på de danske golfbaner. Men vi kan forstå, at det er en forudsætning for at kunne drive en golfklub, at man ind imellem sprøjter på banerne for eksempel for at bekæmpe visse insekter og svampesygdomme, siger Ida Auken.
- Hvis vi skal beskytte vores natur og sikre grundvandet mange år ud i fremtiden er alle nødt til at bidrage: landbruget, gartneri-erhvervet, de private haveejere – og nu er turen kommet til golfklubberne, siger Torben Hansen (S)
- Der er behov for, at reglerne følges op med tæt dialog med golfbranchen for at sikre, at der er en balance mellem de nye ambitiøse regler og klubbernes virkelighed. Derfor evalueres reglerne allerede efter et år, siger Henrik Høegh (V)
Frivillig aftale ikke god nok
Golfbanerne dækker 12.000 hektar, og der blev i 2011 brugt ca. 2 tons sprøjtemidler på banerne. Hidtil har der eksisteret en frivillig aftale fra 2005 mellem golfklubberne og Miljøministeriet om at mindske forbruget af sprøjtemidler. Aftalen gik ud på, at golfklubberne i 2008 skulle nedbringe forbruget til 0,1 kg aktivstof pr. hektar. I 2008 var forbruget på 0,23 kg pr. hektar og dermed langt fra reduceret tilstrækkeligt. Siden da er forbruget faldet yderligere, men uden at målet er nået.
- Det er vigtigt, at de nye regler overholdes, og at anvendelsen af for eksempel ulovlige sprøjtemidler får mærkbare konsekvenser for klubberne, siger Jørn Dohrmann (DF).
- Vi skal ikke kun fokusere på pisken. Vi skal også støtte alternativer til de kemiske sprøjtemidler, så klubberne får flere muligheder for at vælge midler og teknikker, der er mindre miljøbelastende, siger Lone Loklindt (RV)
- Tæt dialog med klubberne er vigtig, og derfor har vi aftalt, at vi allerede efter et år skal evaluere bekendtgørelsen. For kun dermed kan vi sikre, at vi giver de bedst mulige rammer for udvikling af nye og mere bæredygtige metoder ligesom, at reglerne kan efterleves, siger Benedikte Kiær (K)
Bredt flertal bag
De nye regler går ud på at begrænse brugen af sprøjtemidler mest muligt. Ikke bare i tons, men særligt i giftighed. Det skal ske ved hjælp af et pointsystem baseret på de enkelte sprøjtemidlers sundheds- og miljømæssige egenskaber.
Banerne kan selv sammensætte deres sprøjteplan for deres baner, så de er tilpasset de skadevoldere, de har problemer med. Men de skal gøre det på en måde, så de kan holde sig under belastningsloftet.
Bag de nye regler står et bredt flertal i Folketinget bestående af SF, R, S, V, K, DF.
Bekendtgørelsen ventes at træde i kraft den 1. januar 2013.
