Skovmyrer kan bekæmpe æblernes fjender
ØKOLOGI – Skovmyrerne skal tage kampen op med skadevolderne frostmålere og skurv i æbleplantager. Et nyt forskningsprojekt, MothStop, vil bruge myrerne til biologisk bekæmpelse.
Myrer æder skadedyr og kan erstatte sprøjtegift i økologiske frugtplantager. Foto: Jesper Stern Nielsen
Et nyt økologisk forskningsprojekt, MothStop, på Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet vil udvikle en metode til biologisk bekæmpelse af skadevoldere i økologiske æbleplantager, og skovmyrer skal spille en central rolle.
Den nye metode indebærer, at myrerne, som er kendt for at æde skadedyr i skoven, flyttes ind i æbleplantager, hvor de skal æde frostmålerlarver og bekæmpe skurv med antibiotiske stoffer, som myrerne udskiller. Som en sideeffekt skal myrernes gødning desuden bidrage til kvælstofforsyningen i plantagen.
- Vi har stor erfaring fra mange års forskning i vævermyrer, som bliver brugt til biologisk bekæmpelse under tropiske forhold. Vævermyrerne er faktisk et flagskib i den biologiske skadedyrsbekæmpelse i Afrika, siger lederen af det nye projekt, seniorforsker Joachim Offenberg fra Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet.
Han er netop ved at afslutte et stort DANIDA-finansieret projekt med vævermyrer i Tanzania og Benin.
Myre mere effektive end pesticider
- Det interessante ved myrerne er, at der faktisk er lavet cost-benefit-analyser, som viser, at de både er et billigere og mere effektivt middel mod skadedyr end pesticider, fremhæver Joachim Offenberg.
Han forventer, at myre-metoden, som bliver udviklet i MothStop, vil kunne løse nogle af de store udfordringer, som de dansk økologiske frugtavlere står over for. I øjeblikket har de ikke særlig gode muligheder for at bekæmpe skadevoldere uden pesticider, og derfor vil myremetoden sandsynligvis kunne bidrage til højere og mere stabile udbytter.
Dansk produceret økologisk frugt er i dag en mangelvare, og den øgede produktion vil kunne øge udbuddet og markedsandelen for økologisk frugt uden pesticidrester. Det vil fremme den økologiske frugtsektor generelt, vurderer Joachim Offenberg, og bidrage til bedre bæredygtighed, højere biodiversitet og naturværdi og mindre miljøbelastning fra frugtproduktionen.
Skovmyrer har nedlagt en larve på et frugttræ og bærer larven hjem til tuen. Larverne kan æde kolossale mængder af frugttræernes blade og knopper og dermed nedsætte mængden af frugt. Foto: Jesper Stern Nielsen/Anne Aagaard
Østjysk frugtavler medvirker
Forskningsprojektet MothStop bliver gennemført i samarbejde med den økologiske frugtavler Jens H. Petersen, som driver plantagen Æbletoften ved Tirstrup på Djursland. Han har selv henvendt sig til forskerne for at få afprøvet myrerne i sin plantage, fordi han har haft store problemer med frostmålere.
I skovdriften har man længe været opmærksom på, at skovmyrer holder angreb af skadedyr i skak. I æbleplantagen forventer forskerne derfor, at myrerne vil æde frostmålerens larver, som er aktive meget tidligt på året, hvor der ikke er mange andre insekter og ikke andre fjender.
Myrernes forventede virkning på skurv er af en anden karakter. Myrer producerer selv stoffer, der virker antibiotisk både på svampe og bakterier. Nogle myrer har udviklet en kirtel til formålet, andre dyrker bakterier på deres kroppe som de bruger. I Mothstop vil forskerne derfor også undersøge, om skovmyrerne kan bekæmpe skurv i Jens H. Petersens plantage.
Myreturer fra Løvenholm Skovene
Rent praktisk vil forskerne flytte nogle myretuer fra Løvenholm Skovene. De vil blive delt op i mindre tuer med en dronning i hver, og myrerne skal lokkes op i træerne med sukkerautomater, så forskerteamet fra Institut for Bioscience kan undersøger deres aktiviteter.
- Vi har allerede gennemført et lille pilotprojekt sidste år, som har givet os erfaringer, vi kan bygge videre på under danske forhold, og resultaterne fra udlandet tegner meget lovende. Derfor håber vi, at MothStop bare bliver optakten til et større forskningsprojekt, som på lidt længere sigt kan gøre økologisk frugtproduktionen mere konkurrencedygtig, siger Joachim Offenberg.
Projektet MothStop er en del af Organic RDD 2.2 programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer).
Projektet har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet.
