Skovejer fodrer svampe og småkravl med bøgestammer
NATUR – Nationalpark Mols Bjerge har betalt landmand og skovejer Niels Andersen for at tage livet af 35 velvoksne bøge. Det er et biodiversitets-eksperiment og en kommentar til den aktuelle debat om urørt skov.
Niels Andersen (tv) og Jens Reddersen har arbejdet sammen om eksperimentet med biodiversitet i Fulgsø Skov. Foto: Ulla Skovsbøl
Af Ulla Skovsbøl, journalist
En kæmpe har kastet et gigantisk slag Mikado på bakken bag Niels Andersens gård ved Fuglsø på Mols. Mikadopindene er tykke bøgestammer, der ligger hulter til bulter, som om de venter på den ordnende hånd, der skal udrede virvaret og lægge dem i en velordnet stabel.
Men de må vente forgæves. De 30 væltede bøge er fældet for at blive liggende og rådne, hvor de er faldet. De er en gave til truede svampe, insekter og anden flora og fauna i skoven, og yderligere fem stolte stammer står ringbarkede på roden og venter på samme skæbne.
- Mine naboer? Ja, de synes selvfølgelig, jeg er skør, og at det er tåbeligt at lade godt brænde ligge her og rådne. Men det er jo en privat sag, hvad man vil og har lyst til i sin egen skov, og da Jens Reddersen fra nationalparken foreslog mig det her, syntes jeg, det lød som en sjov ide, griner Niels Andersen.
Niels Andersen er gået med i et eksperiment i samarbejde med Nationalpark Mols Bjerge. I et lille stykke af hans bøgeskov på ca. 40 gange 40 meter har nationalparken betalt ham for at fælde eller aflive 35 træer og lade dem rådne for at øge mængden af dødt ved i skoven. Nationalparken kalder eksperimentet for »Råd til råd«.
Ideen er at afprøve en enkel metode til fremme af biodiversitet, som virker hurtigere, er mere effektiv og samtidig mere overskuelig for private skovejere end at udlægge urørt skov, forklarer nationalparkens naturmedarbejder Jens Reddersen, mens han og Niels Andersen kravler rundt på de store stammer for at undersøge, om det døde ved i skovbunden allerede nu efter ca. et år blevet indtaget af nye organismer.
- Eksperimentet skal ses som en kommentar til diskussionen om urørt skov, og som et supplement, der gør det muligt at øge biodiversiteten på kort sigt uden at tage større skovområder ud af drift, forklarer Reddersen.
30 bøgetræer ligger hulter til bulter i skovbunden i Niels Andersens skov. Foto: Ulla Skovsbøl
Ingen tinglysning
Store arealer med urørt skov er på vej i over alt i Danmark. Regeringen og Dansk Folkeparti offentliggjorde i januar en ny plan for urørte områder i statens skove. Den udmønter målsætningerne i Aftalen om Naturpakken fra 2016 og indebærer, at 13.300 hektar i 45 statsskove bliver udlagt som enten urørt skov eller anden biodiversitetsskov.
I modsætning til statsskovene har de private skoveejere valgfrihed, og de har hidtil ikke stået i kø for at udlægge urørt skov. Det ændrede sig dog i sidste år, da kompensationen blev ændret fra at være 20 rater over 20 år til en kompensation her og nu. Det skabte rift om 2017-puljens 19,7 millioner. Men uanset kompensationen er Niels Andersen ikke interesseret i urørt skov.
- Jeg er 58 år og vil nok af med ejendommen inden for en overskuelig årrække. Urørt skov bliver tinglyst på ejendommen i 20 år, og når jeg skal sælge, er jeg er ikke interesseret i at have en masse servitutter, som begrænser den nye ejers muligheder, siger han.
Kompenseret for tab
Skovdrift er langt fra Niels Andersens hovederhverv. Han har kun seks hektar bøgeskov, der er en del af Fuglsø Skov med flere lodsejere. Selv er han tredje generation på sin gård på 72 hektar lige i skovkanten, som han supplerer med græsningsaftaler på store statslige og private naturarealer, hvor hans ca. 150 Hereforddyr finder føden.
Men selv om skoven er en lille del af bedriften, bliver den drevet med indtægt for øje. Derfor var det ikke alene et ønske fra hans side at undgå tinglyste servitutter i forbindelse med eksperimentet. Økonomisk kompensation var også en forudsætning, og det har han fået: Træerne blev opmålt før fældning, og nationalparken har betalt en kubikmeterpris, som begge parter er tilfredse med.
- Det er indlysende, at det store døde ved, vi er interesserede i at have liggende og rådne, også er det mest værdifulde for skovejeren, og vil man have private skovejere til at lade noget af det ligge, så er man naturligvis nødt til at have penge med, erkender Jens Reddersen.
Kløvsvamp er en af de første svampe, som har fundet et nyt levested i det døde ved. Foto: Ulla Skovsbøl
Bedre for biodiversiteten
De 35 døde stammer i Fuglsø Skov måtte lade livet sidste år, og har allerede haft en positiv indflydelse på biodiversiteten. Nationalparkens medarbejdere har registreret mængden af dødt ved i hele bøgeskoven , der er på i alt 16 hektar før og efter, eksperimentet blev sat i værk, og har konstateret, at mængden er øget med 180 procent.
Dermed er der på kort tid skabt mange nye levesteder for langt flere arter, end skoven rummede før, og fremgangen har været større og især hurtigere, end man kan forvente i urørt skov, påpeger Jens Reddersen:
- Vi ser, at urørt skov ikke giver mere biodiversitet her og nu. Hvis vi bare lader relativt ung skov stå urørt, går der måske gå 100 år, inden et stort træ som det her bliver til dødt ved, siger han og peger på en af de ringbarkede stammer.
- Og det er altså længe at vente 100 år, hvis man er en truet svamp, eller et truet insekt eller en spætte.
Spættehullerne højere oppe på den ringbarkede stamme vidner om, at træet allerede har fået nye indflyttere, og de to mænd i skoven finder snart andre eksempler på, at de døde træer er blevet levesteder for nytilkomne arter.
Lange sammenhængende striber af små hvide vækster på en af de liggende stammer er noget af det første, de støder på. Det er den lille sidehængte markisesvamp, Kløvblad, som minder lidt om Østershat.
- Den er ikke supersjælden, men den er et godt eksempel på, at så snart der kommer nogle levesteder, så begynder det at gro, konstaterer Jens Reddersen.
Han venter, at Tøndersvampen med sine store tallerkener bliver noget af det næste, der kommer, når træet for alvor begynder at rådne. Tøndersvampens mycelium står og simrer i barken på de fleste raske bøgetræer og kan være flere år om at sende sine baldakiner ud på stammen. Når de først er der, er de til gengæld nemme at får øje på.
- Det er straks sværere at følge insekterne, for de fleste insekter, som lever af dødt ved – for eksempel eghjort og bøghjort med de store kæber – har en larvetid på tre til fire år inde i vedet, hvor man ikke ser dem. Så kommer de pludselig ud som voksne og er hurtigt væk igen. Derfor er de sværere at følge, forklarer Jens Reddersen.
- Svampene er meget nemmere at få øje på, og deres små flyvende sporer kan nok også nemmere når frem til nye levesteder selv over store afstande.
Godt for vildtet
Niels Andersen får øje på en rævs efterladenskaber på en af de andre væltede stammer, og mellem de liggende kroner er der blevet gode gemmesteder for råvildt. Han er jæger og personligt mere optaget af vildt end af svampe og insekter.
- Som jæger synes jeg også, det er et godt projekt, for jeg kan se, der næsten altid ligger rådyr og soler sig her mellem stammerne. De finder gode skjulesteder, og jeg tror, at vi i løbet af et par år får en ny slags skov med en masse undervækst, som også vil være godt for vildtet, siger han.
Omkring stubbene, hvor de fældede træer stod, er der allerede skudt et knudret virvar af bøgeris op. De skal have lov til at vokse sig til krat, lover Niels Andersen, og det vil gøre den lille udvalgte plet endnu mere mangfoldig i modsætning til resten af skoven.
- Hvis man kigger rundt derovre, hvor vi fik skovet sidste efterår, så der fuldstændig ryddet og ikke noget som helst kvas efterladt, siger Niels Andersen og peger.
- Fordi vi har miljødagsorden, som lægger op til, at alt træ skal udnyttes, bliver det, der før fik lov at ligge, lavet til flis til kraftvarmeværkerne. Der er ikke engang tynde kviste tilbage, så der er næsten ingen steder, hvor råvildtet kan gemme sig nu. Derfor synes jeg, det er spændende at skabe mere variation, siger han.
Fem af de 35 dødsdømte bøge er blevet ringbarket for at dø stående. Foto: Ulla Skovsbøl
Variation er vigtig
- Ja, det vi efterspørger mest, er variationen, supplerer Jens Reddersen.
- Det er også derfor, nogle stammer ligger ned, andre står op, nogle træer er ringbarket hele vejen rundt, andre kun et stykke vej. Vi prøver at skabe så mange forskellige levesteder som muligt. Alle svampe og insekter er specialiserede. Nogle vil gerne have det mørkt og fugtigt. De trives i træ, der ligger og rådner på jorden. Andre vil hellere have det lyst og tørt, så jo flere forskellige levesteder vi skaber, jo bedre, forklarer han.
Eksperimentet i Fuglsø Skov er ikke et forskningsprojekt, men nationalparkens medarbejdere vil holde øje med udviklingen i flora og fauna og har en aftale med Niels Andersen om at bruge den til studieture for skovfolk, biologer og andre interesserede og løbende sammenligne med et stykke urørt skov, der er udlagt af en anden privat skovejer i samme område.
- Vi forventer at kunne se, at denne metode er væsentligt mere effektiv, og især hurtigere, til at skabe biodiversitet end urørt skov efter den gamle ordning, hvor man ikke må røre noget, og hvor der kan gå årtier, før man begynder at få dødt ved af betydning. Det er tænkt som et supplement, mens vi venter på at det døde ved i de urørte skove, siger Jens Reddersen.
Under den gamle ordning for urørt skov er enhver form for hugst forbudt, og da forbuddet er tinglyst, er der ingen mulighed for at lave biodiversitetspletter med fældede træer som den i Niels Andersens skov. Det er dog ændret i den nye ordning.
Niels Andersens bøgeskov ligger naturskønt på Mols med udsigt over vandet. Foto: Ulla Skovsbøl
Vil betale tilbage til naturen
De to mænd kravler tilbage over de væltede stammer til den almindelige bøgeskov, hvor der kun er visne blade i skovbunden, og hvor kronerne strækker sig højt mod den blå vinterhimmel over de ranke stammer.
- Selv følgelig kan man godt sige, det ligner spild af ressourcer at lade godt træ ligge på jorden og rådne op, og nogle af mine naboer vil nok sige, at alle de der svampe og insekter, bare er i vejen, funderer Niels Andersen.
- Men sådan ser jeg ikke på det. Hvis skoven havde været fuld af de flotteste stammer til Junkers parket, ville det nok have været synd at lade dem rådne, men det her er gammel bønderskov. Den er ikke enormt velplejet, så jeg synes ikke, det er specielt bittert at lade nogle af dem ligge. Tværtimod.
- Det gør ikke noget, at vi bønder også viser samfundssind en gang imellem og viser, at vi også tænker på naturen. Det giver lidt goodwill, og det kan vi godt have brug for, siger skovejeren fra Fuglsø.
