Skovbrande ødelægger naturreservat i Argentina

SKOVBRAND – Store dele af naturpark nær Buenos Aires er opslugt af flammer, som brandfolk har kæmpet med i en uge.

En større skovbrand har ødelagt store dele af et naturreservat, der ligger for foden af den velbesøgte bjergkæde Sierra de la Ventana i Argentina.

Flammerne har fået fat i et område på omkring 48.000 hektar – heriblandt store dele af det 6700 hektar store naturreservat Ernesto Tornquist Provincial Park, der ligger i Buenos Aires-provinsen, skriver Ritzau

250 brandmænd, 40 marinesoldater, 25 parkinspektører og adskillige andre har kæmpet mod flammerne i en uge, og nu skulle ilden endelig være under kontrol.

Argentina har været ramt af hedebølge flere steder i landet, og branden var kommet ud af kontrol på grund af de høje temperaturer.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: