Skoler flytter undervisning ud i haven
Flere og flere skoler bruger haven som et alternativt klasserum. I haven får eleverne alle sanser i sving, de lærer at samarbejde, og bybørn får et andet forhold til maden, når de opdager, den ikke gror i køledisken.
På Amager Fælled Skole i København bliver den asfalterede skolegård i disse dage forvandlet til en have, med drivhus og højbede, hvor eleverne som en del af undervisningen skal dyrke grøntsager, krydderurter og blomster, frugt og bær.
Haven på Amager bliver dermed det seneste eksempel på, at på en folkeskole, som rykker en del af undervisningen ud i køkkenhaven. Grønsagerne fra haven, skal bruges i skolens produktionskøkken, hvor eleverne på skift er med til at lave frokost, og skoleleder Yasar Cakmak mener, det vil give dem en vigtig indsigt, at de selv er med til at producere råvarerne.
Haven giver forståelse for naturen
- Haven kan udvide bybørns horisont og forståelse for naturen. De lærer, at agurkerne ikke vokser på hyldene nede i Netto, og det er væsentligt, ” siger han.
Haven kan desuden bruges i stort set alle fag, hvis man udnytter den rigtigt.
- Børnene lærer på en anden måde, når de får lov til at røre, føle og smage det, de skal lære om, siger skolelederen, og det er lektor Karen Wistoft fra Danmarks Pædagogiske Universitet enig i.
- De svage elever får en vigtig oplevelse af endeligt at være gode til noget, men haven appellerer også til de fagligt stærke. De får for eksempel udvidet deres begrebsverden, og er lynhurtige til at sætte ord på det, de erfarer i haven, siger hun, op påpeger at skolehaven desuden styrker de sociale kompetencer, fordi eleverne er nødt til at samarbejde.
Haver til maver
Karen Wistoft har forsket i skolehaver og evalueret Danmarks mest kendte skolehavekoncept, Haver til Maver. Det er udviklet i et samarbejde mellem Fredensborg Kommune og grønsagsfirmaet Årstiderne på Krogerup Avslgaard ved Humlebæk.
I år skal 1300 elever tilbringe otte hele skoledage på, hvor de dyrker grønsager, løser naturfaglige opgaver og laver grønsagsmad i et udekøkken. Både lærere, elever og forældre er vældigt begejstrede for modellen.
Odense Kommune er i gang med at kopiere konceptet, og tilbyder i år skolehaver til atten skoler, og flere andre kommuner står på spring med lignende tilbud.
Kommuner og private er interesserede
- Der har aldrig været så stor interesse for vores koncept som nu, og det er både kommuner og private, som vil stille jord til rådighed, der henvender sig, siger Thomas Nielsen, naturvejleder i Haver til Maver.
Han mener det er en trang til mere sammenhæng og helhed, der driver interessen, og lektor Karen Wistoft er enig.
- Det er gået op for både skoler og kommuner, at hvis man skal skabe en reel lyst hos børn til at lære, så kan man med fordel bruge havernes motivationseffekt. Vi ser, hvor stolte glade og optagede børn bliver af det de selv dyrker, og det giver dem en helt anderledes lyst til at lære og engagere sig i undervisningen, siger hun.
Hun er overbevist om, at skolehaver kan være svaret på nogle af de svære udfordringer, folkeskolen står over for i dag med at skabe et læringsmiljø, hvor det er godt både at lære og at være.
